Enslaved dykkede ned i bagkataloget og viste, hvordan de har genopfundet sig selv gang på gang, mens High on Fire viste, hvordan tiden er løbet fra dem.

Terror vil smadre dig og tvære alle andre ud, og hvor er det dog betryggende, at de fortsætter med at have det sådan.

Kærligheden til den klassiske metal og dens evne til at få folk til at drikke bajere og have en fest er udgangspunktet for københavnerclubben Killing Machine, der starter i weekenden. 

Pludselig er Tragedy tilbage og lyder, som om de aldrig har været væk – og som Neurosis kunne have gjort i en anden, muligvis bedre verden.

Med hadet som drivkraft var Deicide start-90’ernes go-to-satanister, der altid var friske på en kontrovers og havde både musikken og de rappe svar til at bakke det op med.

Hvor meget backingtrack skal der til, før det tager for meget fra liveoplevelsen? Hvor hård konkurrence er Johnny Reimar for en metalfestival? Og hvorfor mener svenskerne det bare så meget mere, når de spiller musik?

Danmark har fået sig et band med ambitioner, format, elegance og evnerne til at føre det hele ud i livet: Sunless Dawn imponerede på den bornholmske metalfestivals første dag.

Eller omvendt: Konform musik til ekstreme mennesker. Ligningen går i hvert fald ikke op hos Pig Destroyer, uanset hvor mange grænser de overskrider.

Vi fejrer 400 nyhedsbreve og 15 års metalkritik ved at se på, hvordan metallandskabet og vi selv har forandret os, siden vi startede.

Bathorys evige ild brænder hos Mantar, men det gør mindet om den brændende Rigsdag også, og måske derfor holder de for meget tilbage med flammerne.

I’ll Be Damned kommer til at blive kæmpestore med deres anden plade. Det er uundgåeligt, men det er også en skam, at publikum ikke kræver mere end dette.

To gange tidligere i indeværende årti er det blevet forsøgt at etablere en metalfestival på Bornholm. Tredje gang har bagmændene gjort deres forarbejde inden Raise Your Horns i starten af september.

Klodsede, ironisk fascististiske og vanvittigt provokerende: Carnivore var et band, det ville have været lettest bare at hade, men sangene og den tvetydighed, provokationerne blev leveret med på milepælen ‘Retaliation’, gør dem uomgængelige.

Deafheaven tager et langt, beslutsomt skridt ud af post-black og over i den støjrock, de har flirtet heftigt med siden begyndelsen. Det klæder sæsonens mest sommerlige plade.

Som et fritidsprojekt begik medlemmer af Anthrax og Nuclear Assault i 1985 et miskendt mesterværk inden for crossover, der har svært med at slippe af med sit ry for racisme og fjolletheder.

Bandet, vi elsker at hade. Vi satte en fan op mod en kritiker, så de kunne forsøge at overbevise hinanden om, hvorfor Defecto var fænomenalt. Eller forfærdeligt.

Det er vigtigt at lære sine børn at værdsætte metal, og Copenhell giver gode, trygge rammer til det. Vores anmelder tog på familieudflugt.

Metalpublikum har ikke fortjent et band af Enslaveds format. Slet ikke Copenhells publikum, stod det klart, da nordmændene lukkede Hades-scenen natten til lørdag.

Vi har udråbt dem til Copenhells moralske hovednavn, og Kreator beviste også, at de burde have været øverst på plakaten. Altid.

Med hver et lille kvarters spilletid til rådighed fik tre af landets bedste navne inden for hardcore og grindcore lige rykket Copenhell godt og grundigt rundt.