Filmen om støjrockerne Swans er først for alvor nødvendig, når dens historie ikke på forhånd er fastlagt. 21. september har den danmarkspremiere i Cinemateket.
Filmen om Agnostic Front tilføjer nye dimensioner til en institution i hardcore og fokuserer på nutiden i stedet for at fortælle den samme gamle historie igen. 15. september har den dansk premiere i Cinemateket.
På papiret er Agnostic Front veteraner i scenen, men mandag aften i Malmø stod i øjeblikkets tegn med en umådeligt stærk koncert.
De har haft 12 år til at finde ud af, hvad de ville med deres comeback-plade, men det er langt fra et afklaret Sacred Reich, man hører på ‘Awakening’.
At høre Victims får på samme tid én til at føle sig som et bedre menneske, og verden til at føles som et værre sted. Det er basalt og trygt som comfort food.
Cro-Mags skuffer ikke som sådan på deres første udgivelse i 19 år. Det er også det bedste, der er at sige om EP’en.
Municipal Waste fik foræret et helt nyt publikum på Copenhell, og da de først havde opdaget, hvad de var vidne til, fik vi årets thrash-koncert på Copenhell.
Demon Head fortjener det store gennembrud, men der skal fortsat arbejdes for det. Det gjorde sekstetten, da de åbnede sidstedagen på Copenhell.
Slægt har været lovende i så lang tid, at det har været ved at være oppe over, at de skulle indfri det. Det gjorde de endelig på Copenhell.
Baest står på skuldrene af alle dem, der har været med til at bygge dansk dødsmetal op. Hvis der er nogen, der kan tage det skridtet videre, så er det dem. Og de har publikum med sig.
Som torsdagen åbnede på Pandæmonium med Konvent, således endte den: Doomed. Fiend kæmpede med et lille, træt publikum og deres eget materiale, men endte med at bære den hjem.
Alle kan spille fedt på hjemmebane for et udsolgt spillested. Der, hvor ens evner virkelig står deres prøve, er på udebane med 30 fremmødte. Den prøve bestod Bleeding Utopia ikke på Bornholm.
Fornuftens stemme prædiker videre for koret, mens despoter, moguler og religiøse ledere grumt gnækkende fortsætter deres sejrsmarch. Man kan med en vis ret spørge sig selv, om Bad Religion stadigvæk har deres berettigelse. Også selvom det lyder kønt.
Er anmelderen en led snob, der ikke kan se ud over sin egen næsetip, eller er det bandet, der simpelthen er en skændsel mod rock? Og hvad siger Bourdieu til det hele? Vi inviterer en mavesur anmelder og en superpositiv forsanger til dialogkaffe.
Der er ingen alternativer i Bats univers, ingen middelveje: Hvis du ikke er rede til at give dig fuldstændig hen til Municipal Waste-sideprojektets thrash metal, fortjener du slet ikke thrash.
Det er starten af 00’erne om igen, men Town Portals sympatisk nørdede tidslomme kommer lidt for hurtigt til at føles som et loop.
Så giv dog slip, menneske: Crippled Black Phoenix traskede i Vega rundt i en endeløs vellyd, der var lige så smuk, som den var intetsigende.
Verden får aldrig et heavyrockband af Mötley Crües kaliber at se igen. Og godt det samme: Filmatiseringen af historien om dem ender med at vise, hvor ligegyldigt hele eventyret var.
Mainstreamgennembruddet ligger lige for. Det sidste skridt, Demon Head vægrer sig ved at tage, er det, der leder ud af anonymiteten. Hvis de overhovedet vil.
Han er velsignet med en af de bedste stemmer i rock de sidste tre årtier, men nu giver John Garcia tilsyneladende op.