Belgiske Amenra vender blikket udad på deres nyeste udgivelse og taler direkte til deres lyttere. Frontperson Colin H. van Eeckhout taler om spiritualitet, forældreskab, ceremonier og kultur.
Et band, der aldrig står stille, kan have svært ved at finde fodfæste. Det er konklusionen, når det handler om britiske Code, der på den ene side altid kan finde på nye elementer, men desværre lige så ofte glemmer nogle.
Der er gang i koncertkalenderen nu, og man kan næsten komme til at tro verden er almindelig igen. Kast dig ud i det og hør noget musik!
Koncertdanmark er efterhånden kommet op i gear igen, og der er rigeligt at tage sig til i denne uge, hvis man insisterer på at undgå det dejlige vejr.
Vi læser mærkelige bøger, ruller terninger, kaster tryllepap og spiller tunge riffs. Metal er himlen for nørder.
Højt mod nord, på kontinentet Tamriel ligger det frosne land Skyrim. Her kommer inspirationen til Noctules melodiske black metal, og der er intet andet at gøre, end at overgive sig og gå på opdagelse.
Rhapsody Of Fire er bedst kendt for power metal, der med ublu stolthed stræber mod himlen. Men hvad helvede er det her?
Fra spydspidsen af den moderne rød-sorte black metal eksperimenterer engelske Dawn Ray’d
Skarp og buldrende som havet selv; Deadnate udsender ny progsludge-single.
Panopticon, kendt og berømmet for sin kreativitet og nytænkning, udgiver endnu en plade. Men kan den holde dampen oppe fra storhedstiden, eller skuffes vi igen?
Dansksproget thrash-black med solide accessories, et imponerende gæstegalleri, syng-med-potentiale, rigeligt med solide riffs, og hvad der mest af alt minder om Peter Sommer i corpse paint.
D-A-D skal garantere den store folkefest på næste års Copenhell med et show, hvor publikum får lov at bestemme setlisten.
Fra vestkyst til østkyst giver Awenden og Feminazgûl hver deres bud på moderne black metal, sorg og raseri
Hvor kan konservative black metal-fans og militante islamister blive enige? Måske i fordømmelse af coveret til aserbajdsjanske Violet Colds nyeste album.
Spilleregler over højttaleranlæg, festivalgængere i meget stram snor, en bar, der lukkede, to timer før koncerten sluttede, og tværfløjte, tamburin og saxofon. Det var nogle af ingredienserne, til en af de to første festivaler i over et år.
Hvorfor svarer hun ikke på min besked? Hvorfor lægger hun ikke mærke til mig? Hvorfor skal vi ikke være kærester?! Svaret er enkelt. Du simper.
Brightonsludgerne spiller i grænselandet mellem noise og sludge, men lader screamoinspirationen kigge frem i glimt. Ledsaget af en gæsteoptræden fra Englands tungeste bassist, skriger de sig tilbage til liv
Nogle plader kan koges ned til musikteori og tonereferater. Det kan denne ikke.
Når bandet spiller hyper-thrash og synger om uendelig acceleration, er det svært at affinde sig med et samfund, der er gået i stå.
Langt om længe er der syn for sagen. Bandnavnet handler om at slå ihjel. Og netop det, gør Killing i dette premieretrack.