Norske Blodig Alvors musik lyder ikke så farligt, som bandnavnet lægger op til, da der bydes på en herlig krydsild af punk og rock'n'roll med nogle voldsomt fængende omkvæd.
Arkonas nye livealbum er et overflødighedshorn af lyd. Men en koncert på over 2½ time er næsten for meget af det gode.
Det, som Darkthrone blev kendt for, rykker de sig endnu længere fra på 'The Underground Resistance', som er et forsøg på at give lytteren lidt oldschool heavy metal-lærdom.
Det går til tider stærkt i grindcore-genren, men Rotten Sound har alligevel holdt hele 20 år på scenen og det fejres med en ep, som er ... kort.
Red Rose har taget turen fra Israel til Horsens for at indspille albummet 'On The Cusp of Change' hos Tommy Hansen i Jailhouse-studiet. Det er der kommet et udmærket album ud af. Men til næste gang må bandet godt file rosens torne lidt spidsere.
Dinosaur Jr.’s første koncert i Danmark i små fem år var både introvert og vedkommende og først og fremmest pokkers rig på det ene gode nummer efter det andet.
Ene mand, og alligevel med kyndig back-up, beviste forsanger Hawkins, at The Darkness er et liveband i verdensklasse.
Norske Jørn Landes vokal er stadig lige kuldegysende fantastisk. Det er den, uanset hvad han laver. Men han skal til at stramme sig an, hvis hans band skal blive til mere end en fortærsket kopi af sig selv. Vi anmelder Jorns parring med et symfoniorkester.
Deathronic er et projekt, hvor Amine Andalous skriver og spiller al musikken selv. Han filosoferer over det gode og onde i mennesket. Resultatet er spændende og anderledes.
På debutalbummet 'Driven' spiller Aventyr en omgang hard rock, som såmænd ikke er dårligere end så meget andet inde for samme genre, men til gengæld også er hørt langt bedre så mange gange før.
Godt 15 år efter grungebølgen for alvor lagde sig, udsendte den københavnske trio Dear Delusion i sidste uge debutpladen ’Imprisonment’, som kommer, ja, godt og vel 15 år for sent.
Navnet Heimdall giver ikke den store mening, men det italienske band har alligevel skabt en fornuftig omgang power metal.
Det kan godt være, at Hate ligger og svømmer rundt i en blodpøl af lemmer fra Behemoth og Vader, men det er så velskrevet og -spillet, at det fortjener alle dødsmetalsfans' opmærksomhed.
The Sword gik til stålet søndag aften i Lille Vega, og riffede sig igennem en 80 minutters intens opvisning i, hvordan metal skal eksekveres.
Snakecharmer med et par tidligere Whitesnake-folk forsøger at gøre klassisk Whitesnake kunsten efter. Det lykkes ikke helt. De helt gode sange og David Coverdales vokal mangler.
Franske Vera Cruz har skruet et album sammen, der er hamrende tight og hverken lyder tamt eller mekanisk af den grund.
Norske Audrey Horne kan trods en lidt sær lyd ved første lyt og et umanerligt grimt cover alligevel være pænt stolte af albummets fine række af catchy melodier med flere klare hits iblandt.
De svenske thrashere fra Massdistraction debuterer med en solid og svingende metal-lussing, der dog mister styrken undervejs.
Italienske Infernal Poetry får noget godt ud af at blande dødsmetal og grind med lidt thrash i en solid lyd, der låner af moderne metal som Lamb of God.
Oslo Ess taber pusten imponerende og skamfuldt hurtigt, og groft sagt formår de at gå fra fantastiske til fesne på 2 minutter.