Entrails var ungt med de unge, dengang Entombed/Nihilist satte Sverige på verdenskortet for kvalitetsdødsmetal, men fik ikke udgivet noget før en genfødsel i 2008. Det 3. album er ude nu.
'Okkult' bringer Atrocity tilbage til dødsmetallen, og albummet er første udgivelse i en varslet trilogi, som bandet lover er bombastisk, brutal og mørk.
Det nye album med Delain er lidt af en narresut, da det alene indeholder to helt nye sange. Resten er dog ikke helt uinteressant.
'Doomain' har været ventetiden værd, for Memory Gardens femte album fænger både hvad angår riffs og stærke vokalmelodier på sange i grænselandet mellem klassisk heavy og klassisk doom.
'Cobblestone Street' er et voksent, modent og følsomt udspil fra den gamle hår-rocker Mike Tramp.
Whitesnakes 'Made In Japan' afrunder fint epoken med Doug Aldrich som leadguitarist, men tydeliggør også at der skal til at ske noget nyt, hvor David Coverdale slipper for at skrige sin fænomenale vokal endnu mere i stykker.
På bandets 3. album viser italienske Godyva særdeles sikre takter inden for gothic metal-genren - tilsat et ordentligt skud power og prog metal samt lidt pop.
Misery Index' live-udgivelse har visse mangler, men alligevel er energien så kompakt og in-your-face, at der alligevel er masser af fornøjelige afspilninger gemt i skiven.
Bag det ikke særligt opfindsomme bandnavn gemmer der sig et italiensk progmetal-band, der heldigvis er mere opfindsomme, når der komponeres musik, end når der vælges navn til bandet.
Suicidal Tendencies har de senere år spillet herligt levende live-shows, men netop det livlige element savnes på albummet, som virker lidt statisk og uden stålsat fokus.
Danske Empire Drowns har præsenteret endnu en smagsprøve på deres kunnen for verden. Trods gode intentioner forbliver den desværre på det jævne.
Mørket er lige ved at tage livet af 'Welcome Farewell' som rockudgivelse, men alligevel holder den vand på grund af de mange musikalske variationer, som ligger lige under overfladen.
Klogt af Pretty Maids at holde fast i producer Jacob Hansen, som med succes har hjulpet bandet med noget nær en Mission Impossible: at følge op på det stærke comeback 'Pandemonium'. Men 'Motherland' er langt bedre end sin forgænger, skal vi hilse og sige.
Six Feet Under har udsendt deres bedste album nogensinde med det 10. studiealbum 'Unborn', hvor sangskrivningen er i særklasse i forhold til tidligere plader.
Det 11. album fra græske Rotting Christ er en stemningsfuld og energisk skive, som er en sand fornøjelse at lægge ører til.
Den melodiske hardrock-gruppe W.E.T. leverer et af dette års bedste melodiske hardrock-album, men det siger ikke så meget. Genren har i et par år oplevet en tørke, hvor der stort set kun produceres gentagelser. 'Rise Up' er en sådan, men i den bedre ende af skalaen.
Blood Tsunamis tredje skive ’For Faen!’ byder på ti energiske og vanvittige thrash-numre, der er det bedste, som det norske band hidtil har leveret.
Koldbrann har fat i så mange rigtige ting, men alligevel fungerer det ikke som helhed.
For folk vant til plastikpop og -rock vil ’We Are Dance With Dirt’ måske være en vild rockoplevelse, men for et trænet rockøre er Dance With Dirts debut en tynd caffe latte.
Der er langt mellem albummene fra Shai Hulud, og heller ikke denne gang er tiden brugt på at redefinere stilen- Men bandet er dygtige til den melodiske hardcore med progressive undertoner, så hvorfor ændre på menuen?