Kærlighed, slimede Youtube-huller, et crush på en doom-guitarist og en opvækst præget af gamle britiske mænd. Det københavnske black metal-band Shamashs guitarist Sophie Lake giver os et indblik i hvad metal er for hende.
Med deres tredje plade træder Auðn i den grad frem på den internationale black metal-scene, hvor de nu skal til at udfordre de store navne og festivalscener.
Egentlig skulle Batushka have været headliner og Solbrud support denne aften i Pumpehuset, men danskerne endte øverst på plakaten og polakkerne med at blive hjemme.
Mörk Gryning er tilbage, og det er hverken helt skidt eller bragende fantastisk. Der er gode takter og en produktion, som måske kunne have gjort mere for at gøre de mindre gode takter spændende alligevel.
Zeal & Ardor holder ligsyn for et land med en udgivelse, der ikke kunne vente.
Colorado-black metallerne Wayfarers nye album er en hyldest til det amerikanske vesten og en elegi over samme. Storladen, vred og episk black metal til din undergangsromantik.
Hvordan anmelder man en livestreamet koncert? Og hvorfor? Vores anmelder gjorde forsøget, da Sunken og Morild spillede op til sure miner i Aarhus.
Livet er ledt, men det er Lifvsledas debutalbum ikke. Det placerer sig derimod højt på listen over årets bedste black metal-udgivelser.
Man ved aldrig helt, hvad man får med Ancst. Men denne gang får du et los i hovedet af lige dele combat boots og fortvivlelse.
Sunken prøver kræfter med det danske sprog og ender på toppen.
Anaal Nathrakh lyder, som altid, fristes man til at sige, både velkendte og eksperimenterende på album nummer 11, der er både storladent, fængende, bestialsk og modbydeligt.
Det fås ikke meget mere melodisk, men Uada kan det pis. Med den mere åbne og klare lyd på deres tredje album kan de tage springet til næste liga.
Aalborg-duo leverer velspillet sortmetallisk rejse udi terrorbombardement, romantik og guldalderlyrik. Darkthrone tilbedes på behørig vis, men heldigvis levnes plads til udvikling.
Rumænske Persekutor har leveret et af årets mest bemærkelsesværdige debutalbum. Vi tog en snak med frontmand Vlad the Inhaler om at fryse ihjel, om at hylde klassikerne og om hurtige solbriller og spidse guitarer.
Rumænske Persekutor albumdebuterer med noget nær et mesterværk, der blander 80'er-black, klassisk heavy metal, bisserøvsattituder og en kompromisløs kampgejst.
Vampire-forsangeren er opflasket med Alice Cooper og gyserfilm, og han kan sin klassiske heavy metal på rygraden. Han fistbumper fremmede på gaden, hvis de har en cool T-shirt på, men han er ikke bleg for at give sig hen til det, andre betragter som dårlig smag og rent affald.
Nogle mænd køber sportsvogne eller motorcykler eller forlader konen for en yngre kvinde, når de når midtvejs i deres liv. Andre laver depressiv black metal.
Finsk satanisk folk gemmer på en overraskende følsomhed, skjult bag en vokal, der bedst kan beskrives som noget, man skal vænne sig til.
Nodus Tollens står for depressiv indie-black metal, der efterlader lytteren med en følelse af håb.
Det hollandske freakshow har ladet sig inspirere af det mest forsuttede bolche, der findes i horrorgenren. Resultatet er nedslående.
