Tænker du også på sol og varme, når du hører om Californien? Det skal der laves om på! I fremtiden skal du tænke på al den undergrundsblack fra øverste hylde, delstaten har at byde på.
Krydsbestøvning mellem black metal og andre genrer har ofte været en farbar vej. I Wayfarers tilfælde føles det mere som en prærievandring.
De gale slovakker i Malokarpatan gør det igen: Skifter stil, lyder alligevel fuldstændig som sig selv – og leverer endnu et rasende godt album.
Det spændende soloprojekt Shrug udgav sin vellykkede første demo tilbage i starten af året, men en nylig annoncering af en koncert sidst på året fik os til at dykke ned i 'Demo I'.
Kvalitetsmetal fra den gamle sorte skole: Baxaxaxa er atter skumle, skurvede og lurvede og meget velegnede til fugtige kældre.
Den sydsvenske black metal-duo Black Birch demonstrerer det gode håndelag, men der er lidt vej endnu.
Dansk-italienske The Rite laver en (næsten) ren stiløvelse udi horror-black metal, men uden at det for alvor kommer helt op at ringe.
Australske Midnight Odysseys blot anden koncert på 17 år var aftenens trækplaster, mens Arkæons hidsige riffstormløb stod i skærende kontrast til hovednavnet.
Aura Noir lagde igen vejen forbi Fredericia efter en pause på ni år, siden de sidst begejstrede publikummet på Metal Magic Festival i 2014.
Efter mange år med tomgang genopfinder Hexvessel sig selv med arktiske temperaturer og frysende black metal-riffs på et originalt, nyt album.
Marduk står med begge ben i graven og leverer en lyslevende, iskold perle af black metal, der ikke står i skyggen af tidligere store bedrifter.
Gensynet med Anaal Nathrakh var, på trods af vokalmæssige udfald, en glædeligt hidsig affære, hvor vi kom godt rundt i hele bagkataloget.
90'ernes black metal lever stadig. Det viste Sadokrista og Stormkeep onsdag på Stengade, hvor Sadokrista stod for den rådne old school-black og Stormkeep for keyboardsvulstigheden.
Tsjuder skruer den sorte bisse på efter otte års ventetid, og levner fortsat ikke et sekunds tvivl om deres religiøse overbevisninger – eller mangel på samme.
De vanvittige belgiere i Bütcher jævnede alle konkurrenter med jorden med et buldrende eksprestog af speed/black metal.
Kan vores anmelder anmelde ’Blackbraid II’ uden at skrive ”den svære toer”?
Ja, det kan han go… fuck!
Arkæons hulemandsavantgardeblack var dagens mest overraskende indslag på Metal Magic.
Det er ikke altid lige meningsfuldt med black metal i de fordrukne opvarmningsdage, men det var det med Angstskrig.
Black metal fra den portugisiske by Porto viser, at man ikke kun vil være kendte for at eksportere portvin. Gaerea har noget meget mørkere at byde ind med.
Afskys romantiske og analogt klingende musik mødte (retro-)futuristisk laserlys, da bandet fyldte den sidste nat på Copenhell 23 med hjerteskærende sange.