Vivian Tylinska, også kendt som Victory Over the Sun, er med til at holde Portland weird, som byens uofficielle slagord lyder, og satan ske lov for det.
Cloak skruer op for black metallen og de lyriske budskaber på 'Black Flame Eternal' – deres mest personlige og ambitiøse plade til dato.
Demonaz' Immortal veksler mellem at lyde som en udvandet kopi af sig selv og et ret habilt Immortal-tributeband. Hvis Immortal engang lød som frostdæmoner, lyder de nu som lunken festivalfadbamseblack.
Det virkede som om, Tears of Fire gav os det show, de troede vi gerne ville have, og imens stod vi og savnede meget mere af de fine persiske elementer i deres funeral doomede black metal.
Imperial Triumphant kom, så og sejrede... næsten da. De intellektuelle black metallere fandt aldrig rigtig deres ben på en scene, der virkede lidt for stor, og til en koncert, der virkede lidt for tam.
Med sjælfuld lyrik og fandenivoldske toner er ’Om hundrede år’ nok en triumf fra Ole Luks Afsky.
Ole Luks aktuelle Afsky-inkarnation lukkede selvsikkert ned for Terminal med en intensitet og attitude, der for en stund gjorde os stolte over at dele fædreland med bandet.
Lotan fra Ringsted spiller melodisk black metal, som vi kender det. Der opfindes ikke dybe tallerkener, men til gengæld lyder det ganske udmærket.
Uada var udmærket, men ikke i nærheden af det niveau som Afsky lagde for dagen i Odense på en fantastisk langfredag.
Haela Hunt-Hendrix sætter et knudepunkt i sit oeuvre med en plade, der trækker tråde til resten af hendes særegne og vovemodige diskografi.
En aften i solnedgangens tegn var stillet i udsigt, da Wayfarer for første gang lagde vejen forbi Danmark. Og det fik vi.
Tre album og en EP på under fire år. Gabestok ligger aldrig på den lade side, men kunne overbevise bedre ved at gå mere selvkritisk til værks.
“Ikke din morfars black metal”, skrev vi i 2021. Nu er Angstskrig tilbage. Det er stadig ikke morfars, men han må gerne få det for vores skyld.
Black metal, der reelt er ubehageligt at lytte til? Vi siger ja tak til danske Martres første fuldlængde.
En ny dag gryr, revolutionen er på vej, og der skal rulle hoveder og brændes ting af på Dawn Ray’ds nye album ‘To Know the Light’.
Kold spiller godt, har styr på musikhistorien og skaber masser af stemning. Så hvorfor lades jeg så alligevel en lillebitte smule … kold?
'Fannens kall' er kompetent, dygtig, velspillet, vred, kold og alt muligt andet, men hvad skal man egentlig med endnu en kompetent, dygtig, velspillet, vred og kold black metal-plade i 2023?
Akloleh kalder til kamp mod antisemitisme og til fejring af brillant black metal.
Drüben er tilbage med mere hidsig og nihilistisk black metal, der både bevæger og bekymrer lytteren. Nok akkurat som tiltænkt af bandet.
Først fik vi åbnet følelsesapparatet, så fik vi en knytter lige midt i ligsminken, og så var vi klar til en gang rødanarkistisk og queer agit-jazz-black metal.