Hærg og horror! Stikkersvin og Nyredolk gjorde metallen mere farlig i Pumpehusets stueetage, bare for en aften.
Kutter, okkultisme og ligrøverier: Det italienske kultband Mortuary Drape gav en flot koncert fredag på Winter Metal Magic.
Der er global opvarmning i det permanente vinterunivers hos Persekutor, men blot fordi bandet prøver at nå solen på ryggen af Iron Maiden
Islandske Misþyrming rammer inden for skiven.
"Jeg har en kniv, jeg stikker dig ned" – således indledes Stikkersvins debut-LP, og det bliver kun bedre derfra.
Amerikanske Akloleh står for en sortmetallisk neddykning i jødisk kultur, der viser hvor godt musikken kan spilles.
Der kæmpes en tabt kamp om pladsen i lydbilledet for Helge, og det er en skam, for der er både gode sange og skarpe duet-kvaliteter på bandets debut.
Black metal-bands i verdens lande: Foren jer mod keyboardets svøbe!
En tidlig julegave bestående af nordjysk forlegenhed og schweizisk-amerikansk satanisme blev foræret os i Pumpehuset.
Udånde krænger bogstavelig talt sjælen ud på 'Slow Death – A Celebration of Self-Hatred', der er et studie i vellydende, atmosfærisk black metal.
Ulcerate gav en opvisning i teknisk dødsmetal, mens det polske hovednavn Mgła leverede en lille sort triumf søndag aften i Pumpehuset.
Behemoth og Carcass viste stort format i Forum, hvor aftenens sidste navn Arch Enemy føltes som en våd klud i fjæset.
Hovednavnet Batushka leverede et teatralsk show på Aalborg Metal Festival, hvor der ikke var sparet på hverken stearinlys, røgelse eller instrumenter.
Gaahls Wyrd leverede en af årets mest intensive black metal-shows. Britiske Winterfylleth gjorde det stik modsatte, mens de hypede portugisere i Gaerea åbnede aftenen med en særpræget og hæsblæsende koncert.
Med ’Astral Fortress’ kigger Darkthrone mod eget bagkatalog og fortsætter deres imponerende stime af plader, der ikke skuffer.
Svenske Marduk levede op til forventningerne på Odense Metal Fest, hvor de nærmest legesyge gav en intens opvisning i black metal.
Celestial Grave revolutionerer ikke black metallen med deres andet album. Til gengæld er det fyldt med langtidsholdbare hooks og en for genren sjældent opløftende stemning.
Starten på åbningsnummeret på ’A Place for Ash’ giver en kuldegysninger, men ikke af fryd, eller fordi man allerede er rørt.
Med ’Hudangst’ får Hersker sat sig på landkortet med smadret black metal, der synges på dansk og har måske årets bedste titel på en plade.
Mens Amager Bio bød på black for de bredere masser var vi en mindre skare i nabohuset, som søgte mod sortmetallens yderkroge med blandet succes fra Grift og Panopticon.
