Orm samlede en lille skare mennesker til at gøre noget, vi ikke gør nok.
Behemoth har med deres 12. plade begået en tilforladelig og nærmest ligegyldig plade. Men populariteten er alligevel kæmpestor. Underlig udvikling.
De maskerede black metal-jazzister bød på en visuelt tilfredsstillende koncert, men først skulle mørket tage os på ordet sammen med Morild.
Aveilut er hebræisk og betyder sorg, og det enorme tomrum, døden efterlader sig, føles ekstremt nærværende på en overvældende, og overvældende god, plade.
Blackbraids debut er overlegen, storladen, skøn og velspillet black metal, der bringer mere med sig fra Adirondackbjergene, end vi overhovedet kunne forvente.
Med vanligt overskud kunne Auðn levere en mere end godkendt koncert på Wacken, hvor masser af guitar og passioneret vokal gjorde udslaget.
Lamentari indtog Wacken Open Air i stegende hede, og trods kun 20 minutters spilletid fik de overbevist juryen om, at de var blandt de bedste i år!
I denne uges Top 5 går turen til de mørkeste afkroge af den dejligste ferieø, Bornholm.
Wiegedoods fjerde album er en modig magtdemonstration, som får hårene i nakken til at rejse sig af både misantropisk afsky og begejstring
Efter 11 lange år er Negative Plane endelig tilbage med et album, der på én og samme tid er råt og primitivt, fængende og progressivt. Og et hovedværk i nyere black metal.
Amerikanske Blackbraid tog os med ud i naturen og forklarede om, hvordan det er at være overlevende efter folkedrab, hvordan black metal kan være kulturbærende, og hvordan kristendommen er roden til alt ondt.
Canadiske Panzerfaust har lagt stilen en smule om, og resultatet er en iltfattig atmosfære, der kvæler alle forsøg på engagement.
Ashenspire bombarderer sanserne med grå depression og glimtvise melodiske håb i et utroligt vedkommende og gribende værk.
Vores første koncert på årets udgave af Metal Magic var knap så stærk, som vi havde håbet på – men trods alt en ridderlig øjenåbner fra det seneste, danske skud fra den sorte undergrund.
Med denne deres blot anden koncert på europæisk grund havde vi et ikke så lidt visuelt drevet, ritualiseret sortmetal-scoop i vente – og selvom vi næppe glemmer Mordskog lige foreløbig, er det nu stadig mere for showet end noget andet.
Hvis ikke du omgående fik lyst til at kaste næven i luften, da Nifelheim endnu engang indtog Metal Magic Festivals hovedscene lørdag aften, så har du slet ikke nok læder i årerne.
Carpathian Forest har efter mange års kunstnerisk tilstand udviklet sig til et hyggeprojekt, der lufter de gamle kendinge i ny og næ uden større kraftanstrengelser.
Det var i hvert fald eftersmagen efter deres Fredericia-visit sent fredag aften.
Cornwall er åbenbart stedet, der skulle give plads til krydsbestøvning mellem hip hop og black metal
Gabestok var taget til Roskilde for at slå ihjel
Robert Johnson solgte sin sjæl til djævelen ved korsvejen for at lære at spille. Vi kan kun gætte, at Morkera har gjort det samme.