Livsbekræftende Baest buldrede sig ud over Helviti og Copenhell og leverede en kraftpræstation i en genre, der ellers normalt er forvist til de små scener. Men ikke denne gang!
Amerikanske Origin konsoliderer sig som et af teknisk dødsmetals bedre bands med en håndværksmæssig dygtig, men også lidt anonym udgivelse.
Man fik to solide shows med dødsmetal på Stengade søndag, hvor Nakkeknækker stod for utrættelig, ung energi, mens Skeletal Remains var knivskarpe med lækre leads, men en tilbagelænet performance.
Et år efter ‘Necro Sapiens’ er Baest klar med en EP, hvor de samler op på alle de singler, de i mellemtiden har begået, hvor bl.a. Trevor Strnad er med.
Misery Index krydser klinger med fortiden, men skipper de værste gentagelser med en vitaminindsprøjning af melodi og delikat groove.
Udgivelsen af en split-release med fire danske dødsmetalbands blev markeret med to intense shows fra Phrenelith og Undergang.
Dødsmetalmakkerparet Johansson & Speckmann er på banen igen, men selvom førstnævnte har skrevet musikken, så handler det denne gang om en opfølger til sidstnævntes Speckmann Project fra 1991.
Konceptet One Day of Death bød på finske Demilich, der fremførte 1993-klassikeren 'Nespithe', mens danske Chaotian stod for en brutal opvarmning.
Et Moriemur har med succes kigget mod Japan for inspiration og har tilsat spændende elementer til den eksperimenterende dødsdoom
Sinister fra Holland var omsider tilbage i Danmark efter 14 års fravær, og de fik doseret noget klassisk dødsmetal udover Voxhall.
Cult of Lilith var rejst fra Island for det ene show på Royal Metal Fest, og de gjorde hvad de kunne for at omvende danskerne til deres kult.
Er det ikke snart oktober, så man kan se Lik igen på dansk jord?
Aftenen på Stairway startede drønende godt, men til slut var det bare drønkedeligt.
Immolation har begået endnu en træfsikker dødsmetalplade med 'Acts of God', der minder os om, hvor overset Ross Dolan og co. er i genren.
Amorphis fortsætter deres sejrsridt uden træthed, men også uden lyst til at udforske nye territorier.
Danske Rambuk albumdebuterer og mens de musikalsk minder om Job For A Cowboy, så er det så godt lavet, at de slipper af sted med det.
I dødsmetalregi kan man godt kalde Tucker, Longstreth og Palubicki for en supergruppe, men Malefic Throne er heldigvis mere end en samling fine cv'er.
De islandske techdødsudøvere i Ophidian I faceroll'er alle knapperne med et tankemylderfremkaldende resultat.
Hvis man kunne lide Phreneliths monumentale debutplade, så vil man også glæde sig over den dødsmetal, der er på 'Chimaera'.
Det kan godt være, at man siger "if it ain't broke, don't fix it", men det er ikke helt nok for Grand Cadaver at have den fede HM2-lyd og fede growls, når den klassiske svenske dødsmetal får endnu et opkog.