Amerikanske Primitive Man serverede deres doom på 1000Fryd med tyngde, og Dead Anatomy varmede op i en helt anden genre.

Et spørgsmål, man hurtigt kunne stille sig selv til Hangman's Chair melankolske doom-affære, hvis man ikke allerede vidste, hvad man gik ind til.

Vi skulle på en spændingsmættet, kontrastfyldt svævetur med knusende møder med tyngdekraften sammen med canadiske Big|Brave, men først støj med Fågelle.

Med store italienske armbevægelser kommer Messa højt op i skylagene på deres tredje plade. 

Tre albums inde i karrieren har italienske Messa på sidste måneds 'Close' fundet sin egen tone, som her skulle stå sin prøve på Roadburns hovedscene torsdag eftermiddag.

Green Lung indtog sjæle og hjerter på deres allerførste besøg i Danmark. En massiv monstrøsitet af en koncert, der fyldte Stengade til randen.

Amager Bio bød på mystik, tysker-tæsk, bajerfest og et ondt og festligt forbandelsesritual til sidst.

Mammoth Weed Wizard Bastard tager os med på noget af en rumrejse på ‘The Harvest’, der både spænder over synthwave, ambient, prog og naturligvis: Doom.

Konvent udvider deres doom med elementer af døds- og i særdeleshed black metal på 'Call Down the Sun', der lyder godt og dunkelt.

Khemmis har efterhånden fået etableret sig på den moderne doom-scene, og med deres fjerde udspil slår de fast, hvorfor de hører til på toppen.

"Den svære toer", siger nogle. "Nemt", siger Green Lung, og demonstrerer overlegenhed på alle parametre i så høj udstrækning, at det er svært at forestille sig Djævelen ikke skulle være på deres side.

Tirsdag aften dannede Loppen rammen om den tungeste tirsdag meget længe, da polske Dopelord stak hovederne forbi. 

Debutalbummet fra Funeral Chasm vil være og er sortsynet og deprimerende funeral doom, men det er også sært vederkvægende midt i al mistrøstigheden.

Forandring fryder for Hooded Menace, der udskifter noget af det buldrende tunge med klassisk 80'er metal for derved at lande i et enklere lydbillede, hvor potentialet er stort omend ikke komplet i mål.

På Anguishs fjerde album får man mere af det gode. Men så heller ikke meget mere end det. 

King Woman er tilbage og det i stor stil. Doom, shoegaze og alskens andre elementer blandes på deres hidtil bedste plade.

Ingen hooks. Ingen omkvæd. Ingen tunge grooves. Ingen genkendelighed. Kun atmosfære. Year Of No Light fejrer sig selv med en plade, der kun beskæftiger sig med stemning.

Offernat lægger op til den helt store rituelt frådende forløsning, men det er stadig skumringstid. Vi ser dog frem mod natten.

Hellish Form står som en perfekt destillation af knusende inspirationskilder og har frembragt et overlegent debutalbum

The Angelic Process er lyden af død og varme. 'Weighing Souls With Sand' er et mesterværk om lys og skygge og urolig søvn og varme nætter.