Stengade var omdannet til en slagmark, da nogle af hovedstadens fremmeste aktører på hardcore-scenen varmede hinanden og det talstærke fremmøde op med en intens forfriskning fra nordvest. Hele tiden tæt på kogepunktet, men lange skift tog desværre toppen af trykket.
I The Psyke Project stred modsatrettede musikalske udtryk mod hinanden og skabte kortvarigt noget helt særligt. I LLNN og Église viderefører nogle af eks-medlemmerne de udtryk i hver sin retning.
De mørke hardcoremetallere This Gift is a Curse returnerer med energisk ofring til den store svinegud.
Udsynet er modfaldent, troen på menneskeheden udslukt, og festen havnet i en massiv nedtur. Hvis det er Drug Churchs vision at fejle eklatant, så lykkes det.
En misfornøjet frontmand og for megen fokus på nye numre forhindrede Bane i at gå ud med et brag på dansk jord.
Vi har interviewet forsanger Kim Rock i Justin Hate, hvor han fortæller, at han håber, de kan vise, de fortjener deres plads på dette års Aalborg Metal Festival.
Scarred By Beauty har desværre valgt at stoppe som band efter mange års slid og shows over hele verden. Vi var med i 2012, da bandet sammen med The Kandidate indtog Kina og spillede karrierens største show på Shanghais Midi Festival. I Kina tillader myndighederne i stigende grad musikfestivaler og koncerter med udenlandske kunstnere, og markedet er mere tilgængeligt end nogensinde før, men for mindre bands er manglende kinesisk købevillighed og merchandise-kultur store hindringer på vejen mod succes.
Der er lagt op til noget af en røvfuld, når Enabler følger op på sidste års ‘La Fin Absolue Du Monde’.
Hvor andre har forsøgt at blive ved med at genopfinde posthardcoren og hive den i alle mulige retninger, har Patrick Kindlon dyrket den som en fast form. Med kunstnerisk succes endda.
Sick Of It All kender ikke til dårlige dage, og det er ingen sag for dem at spille en søndag op, selvom den største overraskelse hos NYHC-veteranerne er, at de har lagt åbningsnummeret til sidst i sættet.
Biohazard imponerede på Wacken Open Airs solbeskinnede Party Stage med voldsom sceneaktivitet og gav den så meget gas, at det til sidst på besynderligvis ligefrem blev lidt ensformigt.
I første del af en serie på to ser vi med afsæt i nye plader fra Titus Andronicus og Fucked Up på, hvordan man kan videreudvikle 80’ernes posthardcore, selvom overgangsgenren selv forlængst er fortsat ud i andre genrer.
Tirsdag aften midt i Roskilde Festival-ugen gæstede et amputeret Terror sammen med Expire et kun knap halvfyldt Lille Vega. Ikke desto mindre blev det en kort, men fornøjelig aften i den metalliske hardcores tegn.
En ellers habil koncert med All Pigs Must Die led under fejlplacering og dårlige lydforhold.
Every Time I Die vækkede Roskilde til live med et ultraenergisk show, som desværre led under dårlige lydforhold.
Young and in the Way lukkede årets metalprogram på Roskilde Festival med en heftig ladning crust/sludgepunk med black metal-tendenser. Men fremmødet var trist, og et par idioter ødelagde koncerten.
Night Fever hev den hjem på musikalitet, selvom scenen og pladsen var lige ved at blive for stor for dem.
Richmond-drengene Iron Reagan gav torsdag aften på Pandæmonium de fremmødte en syngende lussing af en lektion i knivskarp hardcore/thrash-crossover.
Code Orange gav en statisk performance uden nogen tydelig progression trods aggressionsudladning en masse på scenen
Fremmødet var kun akkurat hæderligt på Beta fredag aften, svenske Martyrdöd og engelske Palm Reader begejstrede med hvert sit tag på energisk og veloplagt og ikke mindst støjende musik.