Med ’Pillars of Fire’ vender koncertaktuelle Tau Cross med Rob Miller i front tilbage med en omgang instinktiv anarko-metal, der vækker galskaben i lytteren.

Metal Magics tredje og sidste dag bød på stærke oplevelser fra særligt Deadflesh og Childrenn, men fik også Devilutions skribent til at tvivle på sin dedikation til metallen og festivalen.

Fredag på Metal Magic var præget af en række gengangere på festivalen og fremviste såvel metallens fortid som fremtid.

Med masser af stage presence og et nyt album i bagagen gav Death Rides a Horse en af de bedste eftermiddagskoncerter på årets Metal Magic.

Quartz slog (dårligt nok) igennem på den britiske musikscene for en menneskealder siden. Det er ikke blevet til meget succes. Men bandet kan stadig underholde et publikum.

Førstedagen på årets Metal Magic Festival var samtidig en ny begyndelse for festivalen. Det stod hurtigt klart, at de nye omgivelser var godkendt og tegner godt for kommende festivaler.

Valget af Diamond Head til dette års MMF viste sig at være korrekt. Bandet viste fin form på festivalen.

En historisk svag Roskilde er overstået. Sjældendt har der været så langt i mellem snapsene - både musikalsk og fotografisk. En jammerlig ørkenvandring - i mudder.

Red Warszawa lukkede traditionen tro Copenhell på den allermest tumpede, bøvede og underholdende måde med afslutningskoncerten på Hades. Men selv træfsikre hits og små overraskelser kan ikke dække over både bandets midtvejskrise og festivalens identitetskrise.

Risings musik lød fantastisk på Hades-scenen, men kontakten til publikum måtte godt have været større for virkelig at være festskabende. Musikalsk fik man dog høj klasse.

Man fik en god og blid start på dagen med engelske The Raven Age. Men sangeren måtte godt skruen bissen på og få lidt nerve ind i stemmen.

And Saxon played on, og NWOBHM’erne beviste, at de gør sig bedst på større festivalscener.

Der blev knyttet næver og råbt protester og paroler, da Prophets of Rage indtog Helviti-scenen tidligt torsdag aften. Men revolutionen udeblev.

Mads Mølbæk er autodidakt bassist, gymnasielærer og med i Seven Thorns, som åbner fredagen på Copenhell i år.

Final Void er fra Finland, og det kan høres, for det lyder henad Sentenced med inspiration fra Amorphis. Desværre mangler forsangeren lige det sidste. Og det første.

Endnu en udgave af Sweden Rock er veloverstået. Vores fotograf har samlet sine favoritter fra både fra både scener og festivalpladsen.

En sjælden gang opstår der magiske koncertøjeblikke på festivaler. På årets Sweden Rock var Venom med Cronos i front en af dem.

Efter sidste års overflødige coveralbum ’Heavy Rock Radio’ er Jorn tilbage med sit første egentlige studiealbum i eget navn i fire år. ’Life on Death Road’ er en herlig genkomst.

Dream Evil har været syv om at smede deres fantasiløse sjette album sammen. Fantasien har ikke en gang været stor nok til at finde på et navn til albummet.

Er man til udfordrende eksperimentalmusik eller slet og ret det ledeste noise, man kan forestille sig, er det med at få hørt 'Impassable Fears' med Gravetemple.