Dragonland er teknisk dygtige, har en stor historie og lyst til at fortælle den, men musikken kan ikke bære de ambitioner i den kaliber.
Amager Bio var svenske Hammerfalls første stop på deres Europa-turné. Det kunne man godt høre.
Ny sanger er ingen hæmsko for Iced Earth, der til gengæld slås med manglende musikalske højdepunkter.
Van Canto insisterer stadig på, at man godt kan nynne sig gennem en metalplade, og anmelder Molin insisterer stadig på det modsatte.
Brainstorm viser, at når de holder sig fra de mest oplagte power metal-finter, er de mestre indenfor genren.
Blind Guardian skuffede ikke det store publikum på sin hjemmebane i landet, som har en vis præference for klassisk heavy og storladne elementer.
Wacken havde generelt fed lyd i år, men til de første par større koncerter var der steder med skidt lyd, og der blev vor skribent desværre fanget under Helloweens show.
Týr har fat i den lange ende, når det gælder om at gøre power metal til en vikingeaffære.
Rhapsody of Fire lægger igen mere metal i musikken, og ikke så overraskende er det en god udvikling.
Holy Martyrs power metal holder tempoet ved at være simpelt og effektivt udført.
Tarot laver stadig udmærket power metal, men så heller ikke meget mere end det.
I anledning af Vanirs debutskive, fik vi skibet en håndfuld spørgsmål af sted til forsanger Andreas og trommeslager Martin.
Vanir spiller lystigt på danernes mytologi og kunne have undgået en Fimbulvinterens kulde i denne anmeldersaga med mere metal og mindre pusten i udhulede knogler.
Bloodbound har med deres nye forsanger skabt 'Unholy Cross', der lever på genrens grundlæggende præmisser. Resultatet er derefter.
Gendannede Psychotic Waltz blev mødt af glade fans, Nevermore triumferede og Martin Buus fra Mercenary var sublim!
Man under Seven Thorns meget medgang, men arbejdet for et gennembrud er alligevel langtfra fuldendt.
Franske Nightmare hylder deres egen eksistens, men de har absolut ikke fundet den rigtige måde at gøre det på.
Finske Battlelore tager Ringenes Herre alvorligere end de fleste, og på magisk går det heldigvis også godt.
Turisas har lagt store planer, men er desværre et grotesk langt spydkast fra at have udgivet en vellykket plade.
Nogle anmeldelser kræver mod, andre behøver undskyldninger, og så er der dem, hvor øjnene må lukkes og svinkeærinder benyttes - Pretty Maids i Amager Bio krævede lidt af det hele. Samt pæne ord!