Christopher Bowes har for en tid kastet anker for Alestorms piratskib og er gået i land på Skotlands kyst, hvor han med sit nye ’heroic fantasy power metal’-band Gloryhammer udkæmper en heroisk kamp sammen med sagnprinsen Angus McFife for at befri byen Dundee.
Østrigske Visions of Atlantis med den græskfødte Maxi Nil i forgrunden spiller en omgang symfonisk power metal, der er sympatisk, men desværre ikke efterlader lytteren med særligt mange uudslukkelige ørehængere.
Navnet Heimdall giver ikke den store mening, men det italienske band har alligevel skabt en fornuftig omgang power metal.
Power metallens ophavsmænd lader til at være løbet tør for gode sange og ideer, og 'Straight Out of Hell' er bortset fra enkelte lyspunkter en dårlig kopi af en stolt fortid.
Er symfonisk finsk powermetal lige dig, så har du her mulighed for at vinde to billetter til koncerten med Sonata Artica d. 26. januar 2013
Med dette lille tiendegangsjubilæum vil vi samtidig benytte lejligheden til at sætte en stopper for denne serie, idet vi naturligvis lover fortsat at dække alle væsentlige udgivelser fra vore sydlige naboer. Vi lukker og slukker med en stil, hvor vi i denne serie har været så ofte før. Alpha Tiger spiller tysk power metal, om end bandet dog blander en hel del traditionelt heavy metal i NWOBHM-stilen i deres musikunivers.
Secret Sphere har håndværket i orden, men ikke den store personlighed, og så ender det med at være gode, men ligegyldige takter.
Efter et aggressivt debutalbum var Helloween med 'Keeper of the 7 Keys - Part 1' klar til at kickstarte power metal-genren.
Danske Forcentury er ude med deres andet album, hvor der igen leveres power metal af den europæiske slags iblandet lidt progressive tendenser for den gode smags skyld. Der er dog visse smagsindtryk, som ikke falder helt heldigt ud.
Incursed er noget så sært som et vikingeband fra Spanien, og de burde nok have holdt sig fra vores forfædre.
Whyzdom har styr på musikken og vokalen, men sammenhængskraften er ikke til stede.
Orden Ogan er 4. aflevering i Devilutions serie af anmeldelser af aktuelle tyske metaludgivelser. På trods af det lidt underlige navn, er Orden Ogans musik en relativt let tilgængelig form for metal.
Danmarksaktuelle Kamelot leverer endnu en gang et helstøbt og symfonisk værk. Men det når nu ikke på højde med tidligere store bedrifter.
Kamelot. Stop. Vega. Stop. Vi udlodder 2x2 billetter til næste uges koncert.
Mob Rules er endnu et tysk band, der spiller power metal - surprise, surprise! Og så alligevel, for bandet har så sandelig inspirationer, som rækker ud over Tysklands grænser.
En opsamling med Angra rejser det evige spørgsmål om, hvad man skal med den slags. Den giver dog intet svar.
Sædvanligvis lader det sig let genkende, når der er tale om et tysk metal-band. Det er lige som om, der er en særlig tysk lyd, uanset hvilken undergenre der er tale om. De kommende uger vil vi hver gang tage en særligt tysk udgivelse under behandling.
Første band er power metal-bandet Paragon.
Man fristes til at bruge ubehagelige ord som "hyggeligt" om dette akustiske udspil fra Stratovarius-forsanger Timo Kotipelto
Det er faktisk røvpinligt det her – i lange tider har dette album ligget til anmeldelse på Devilutions albumhylde og samlet metalstøv, uden at der er sket noget. Det er slemt nok, men det rigtigt pinlige består i, at selv gymnasieautisternes hofblad Gaffa har anmeldt dette metalværk før Devilution. Vi skammer os, gør vi!
Snart gæster powermetal-ekvilibristerne Dragonforce både Amager Bio i København og Train i Århus, og i den anledning fangede vi guitarist Herman Li til et lille interview.