Nord? Før promo-pakken ankom fra finske Inverse havde vi ikke bidt mærke i bandet, men noget tyder på, at vi bør holde særdeles godt øje med dem i 2017. Læs her om, hvorfor de måske er morgendagens stjerner.
Devin Townsend udkom i efteråret med en vellykket plade, der samlede mandens mangesidede musikalske udtryk i et enkelt værk.
Meshuggah gav fredag aften endnu en opvisning i deres progressive polyrytmik-metal i et udsolgt Amager Bio. Det var, som Meshuggah altid er live – brillant og rutinepræget på én og samme tid.
"Er du her for Alcest eller Mono?”. Atmosfærisk musik har mange ansigter, og det viste sig, at der er langt fra Frankrig til Japan.
Opeth var i stram hopla, da de mandag aften gav en udsolgt koncert i bornerte rammer. Der var sikre hits på stribe i vellydende omgivelser.
Umiddelbart lyder Katatonia, Agent Fresco og Vola som en anelse besynderlig line-up, men i praksis fungerede disse nordiske bands musik utroligt nok sammen. Spillerækkefølgen var dog langt mindre heldig, især for hovednavnet.
Oranssi Pazuzu leverede en fremragende koncert, og Dark Buddha Rising stenede igennem tirsdag aften på KB18, hvor man kunne få meget metal for meget få penge.
Torsdag aften var Beta reserveret til progressiv metal. Før opvarmningstjensen for Enslaved påbegyndte, havde australske Ne Obliviscaris og amerikanske Oceans of Slumber taget turen til det kolde Danmark, og tak for det.
Blackgaze-pionererne Alcest er på deres femte fuldlængde vokset gevaldigt; bandets karakteristiske eventyrlige atmosfære giver en smuk, nærmest guddommelig lytteroplevelse.
Epica er på bandets syvende album mere symfoniske, progressive, ambitiøse og omfangsrige end nogen sinde tidligere. Det hele bliver desværre en smule trættende i løbet af et alt for langt album.
Lørdagens koncert med King Crimson mindede på mange måder om den, de havde givet dagen forinden, dog med variationer på sætlisten. Der var fremadskuende prog og drum clinic-vibrationer for alle pengene.
Opeth har aldrig lydt så uselvstændige, som de gør på deres tolvte album, ’Sorceress’. Emuleringen af 1970’ernes prog rock fortsætter, men uden den kant og kvalitet, der kendetegner bandets øvrige plader.
Bevæbnet med ikke mindre end tre trommeslagere spillede King Crimson fredag aften deres første koncert i Danmark i 13 år. Det blev en tre timer lang forestilling, som var både højtidelig, overdådig og for meget af det gode.
Denne sommer blev Pain of Salvations essentielle progressive mesterværk 'Remedy Lane' fra 2002 genudgivet i en revideret version, og det inspirerede til en artikel med lovprisning af det oprindelige værk og nogle ord om relevansen af den remixede udgave.
Queensrÿches optræden på Train i Aarhus var bandets afslutning på deres europaturné. Det burde resultere i en finale med ekstra pondus. Men i stedet var det et halvtræt og temmelig umotiveret band, der gav en utilgiveligt kort koncert.
Jens anmelder debutalbummet 'Jealousy Hits' med de unge progrockere Værket.
I dette interview fra årets Copenhell giver Tribulation et indblik i indspilningsprocessen bag succesudgivelsen 'Children of the Night' og fortæller om baggrunden for bandets brug af ansigtsmaling og en for metalgenren ret sjælden guitartype.
Amerikanske Periphery vender stilsikkert tilbage på deres fjerde udgivelse. En plade, der byder på masser af godt materiale og solide kompositioner.
Evergreys tiende album er ganske fornuftigt. Men det mangler lige det, som ville gøre det til et rigtig godt album.
Dan Swanö og hans partner in crime, Ragnar Widerberg, er tilbage med en ny fuldlængde under Witherscape-banneret, og det er igen en stærk og ikke mindst stærkt varieret udgivelse.