Dødsmetal, prog og moderne groovetendenser lever side om side i mørket hos tyske Alkaloid, der tæller adskillige erfarne musikere fra den tekniske dødsmetalscene. Deres andet album er veludført og poleret progressiv ondskab.

Danske Odd Palace albumdebuterer med en progressiv rockplade, der får liv af sublime musikere og vantrives på grund af for mange gode ideer i støbeskeen.

Der er skruet op for mørket og synthen på seneste udspil fra Ihsahn. Det havde dog klædt ’Àmr’ at vægte mere på substans frem for form.

Texanske The Swords sjette album gør op med metalfortiden og skuer mod uendelige musikalske muligheder.

Fjerde album fra engelske TesseracT er en stærk tilføjelse til et bagkatalog, der kvalitetsmæssigt allerede er imponerende.

Opvarmningen løb med det største publikum, mens Anubis Gate, foran dedikerede fans, fik banket rusten af sig som liveband og vist, at de stadig eksisterer.

De kom, de spillede, de sejrede. Australske Ne Obliviscaris gav en kraftpræstation uden sammenligning, der fik festivalens øvrige bands til at virke som amatører.

(0) kunne næppe have ønsket sig en bedre start på deres koncertkarriere. Det kunne publikum heller ikke.

Oceans of Slumber lader bølgerne gå højt over det dybe hav på det nye og flotte album ’The Banished Heart’.

Mød Danmarks svar på Gojira: Deadnate fra Fredericia, der er i gang med at indspille deres første ep.

Between the Buried and Me indfrier forventningerne med vanligt højt kvalitets-niveau. Men hvad er egentlig ideen i at opdele 'Automata'-serien?

Steven Wilsons Vega-koncert var et imponerende udstyrsstykke. En tre timer lang, integreret seance, der med materiale fra de sidste 20 år forenede tungt metalrifferi, popmelankoli og alt ind imellem.

Den britiske supergruppe Good Tigers debut, ’A Head Full Of Moonlight’, var intet mindre end en ualmindeligt positiv overraskelse. Andet album, ’We Will All Be Gone’, er det stik modsatte.

Odd Palace er det progressive indslag på årets Prime Is Coming. Mød et band, der startede med at spille sammen på grund af Mars Volta.

Endnu engang overgår In Vain sig selv med pomp og pragt til det rutinerede øre.

De svenske prog-metallere udgav deres tiende fuldlængde sidste år. Den er lige så tilbageskuende, som den er fremadskuende, og den er svær at holde af, men også vanskelig at lægge fra sig.

Der er både plads til at lege Find Tony Iommi-riffet, progge igennem på Yes-manér og fortabe sig i skønheden på Motorpsychos halvanden time lange monstrum af en plade.

Progressiv ekstremmetal tilført passion for klassisk musik; Ne Obliviscaris burde være dit nye yndlingsband og overtage musikherredømmet, og det kan kun gå for langsomt.

Tre sange på knap to timer. Business as usual i Magmas univers, selvom Christan Vander & co. denne aften bevægede sig mere ind på ukendt, snørklet territorium end vanligt.

Verden ville være et fattigere sted uden prog-rock-bandet Magma. I anledning af deres koncert i Malmø på lørdag serverer vi derfor en kort intro til fransk/kobaïanernes jævnt forstyrrede univers.