The Boy That Got Away har lavet en af de bedste og mest naturligt flydende rockudgivelser i 2014.
Black Swamp Water har rørt kendte rock og rul-elementer i gryden og krydret og smagt det fornuftigt til, så det også smager for tidens tand med ep-udgivelsen 'Hellride'.
Med 'No Fixed Address' lyder Nickelback præcis som de plejer. Kun små, kalkulerede chancer på en plade, der ellers bare er klassisk Nickelback.
InCrests debutfuldlængde er desværre en skuffende og søvndyssende omgang slæbende rock.
En musikalsk fallos er faldet. AC/DC’s første udgivelse uden ankeret Malcolm Young er lige så åndsforladt som idéforladt.
The Datsuns middelmådige plader stod i skyggen af bandets sprudlende nærvær og autentiske indlevelse i rockmusikkens sjæl, da de onsdag aften gav en overbevisende og god koncert i hovedstadens Kødby.
I sidste uges anmeldelse kaldte vi bogen "et klassisk portræt i tre dele af en hårdtarbejdende ung mand med en mission i livet". I denne uge udlodder vi to eksemplarer.
Foo Fighters holder sig trygt til midterbanen på konceptalbummet, 'Sonic Highways'. Tanken har været "at indfange lyden af otte forskellige amerikanske byer", men Dave Grohl & Co.'s radiorock lyder, som den altid har gjort, blot tilsat enkelte forsigtige forsøg på noget andet.
Den amerikanske bluesguitarist Kenny Wayne Shepherd og hans stærke band gik de gammelkendte veje – bortset fra på ét punkt: Hans Stratocastere fik godt nok tæsk. Så meget, at det i perioder blev lidt for meget med det hyperenergiske solospil.
Læs her, hvad der har inspireret Frederik Schnoor, manden bag det, der meget vel kunne blive Danmarks svar på Rival Sons: Freddy And The Phantoms
Den vrængende overlæbe, poppunkeren Billy Idol, har genfundet sit eget udtryk og sine stærke sider efter en lang albumpause.
Noiserockgruppen fra Texas fejrer 20-årsjubilæum og udgiver deres 9. album. Deres største udfordring er stadigvæk at leve op til deres egne kolossale præstationer i starten af 00'erne. Afslutningsvis når de dog både at indfri ambitionerne og næsten at opfylde en 10 år gammel våd drøm hos anmelderen.
Devilution har talt med drivkraften bag det nye, spændende danske 70’er-rockband, Freddy And The Phantoms. Drømmene og retningen er i orden. Det handler om at arbejde hårdt og holde fast i sig selv. Så skal det nok gå.
Earth kan i år fejre 25-årsjubilæum. For at markere det skarpe hjørne smider Dylan Carlson og co. et nyt album på gaden, der er så kraftfuldt, at det vrider sig gennem marv og ben for at tage brændenælde-greb på lytterens inderste.
Godsmacks seneste udgivelse er en for lang ekskursion ned ad et spor, der længe har været en blind vej.
Myreflittige og fantastisk dygtige Joe Bonamassa bevæger sig rundt i bluesens mange forgreninger på sit nye og med vilje lidt ukonstante album.
Goat havde taget en fed tyk lyd med sig i Vega, hvor de fredag aften i sidste uge startede sin første Europa-turné. Festen kom aldrig rigtig i gang, og musikken var svingende, men når de var gode, var Goat altså virkelig gode.
Få numre bider fra sig på Slashs andet udspil sammen med Myles Kennedy and the Conspirators. Elllers er der dømt klichefuld tomgang på 'World on Fire', der kedsommeligt nok spiller hele 77 minutter og minder én om, at musikalsk talent og sangskrivning ikke går hånd i hånd.
Goats anden fuldlængde har hverken samme friskhed eller kækhed som det koncertaktuelle bands debut. Til trods for lækre toner og sprudlende melodier formår den kun at få danseskoene til at bevæge sig moderat.
Evnerne fejler intet hos Theory of a Deadman, men deres femte plade virker ikke som helt ærlig rockmusik.