Danske A Road To Damascus imponerer med velskrevne numre og velsmurt, international lyd, men mangler de sidste point på identitets-kontoen.
Freddy And The Phantoms placerer Danmark fornemt på kortet over de bands, der med succes genopliver start-70'erne.
Lyden på 'The Black Market' er rodfæstet omkring årtusindskiftet, hvor bands som My Chemical Romance, som Rise Against lydmæssigt har en del til fælles med, blev dannet.
Devin Townsends Casualties of Cool-projekt er absolut ikke metal, men en meget udfordrende og spændende plade der emmer lidt af country, men mest af Devin.
På sit tredje udspil under eget navn tager Dinosaur Jr-frontmanden endnu en gang dybe, sjælelige spadestik med guitaren som sin bedste ven.
Endnu et tidløst, meget fint og ultrastærkt, melodisk og upoppet singer/songwriter-album fra Mike Tramp, som altså snart må høste fortjent kunstnerisk anerkendelse
Dirty Days of Summer’s andendag stod i den sludgede bluesrocks tegn. På plakaten var svenske Blues Pills samt københavnske Hjortene. Det blev en velspillet aften, hvor en blond sanglærke syntes at overstråle alle.
Hverken før eller siden har Porcupine Tree været så opfindsomme og beskidte, som de var på 'In Absentia'. De har heller aldrig været bedre. Devilution kigger på nogle af de omstændigheder, der gjorde albummet til et af 00'ernes mere enestående værker.
Musikken gik langsomt, men tiden hurtigt under det udmærkede show fra de amerikanske mørkemænd i A Pale Horse Named Death.
Japanske Boris er et herligt udisciplineret monster af et band, og på deres 19. studiealbum, ’Noise’, forener de det dystre med det farverige på nærmest suveræn vis.
Rob Zombie stod for årets metalfest på Roskilde Festival. Et par timer før monsterfesten fik Devilution.dk en lille snak med zombie-sangeren om de gamle idoler Rolling Stones, Alice Cooper, Grand Funk Railroad og om hans nærmeste fremtidsplaner.
Rockbraget udeblev på ingen måde under Jack Whites sene aftenoptræden på Orange, hvor det stod tydeligt frem, at manden - som så få andre - har sange af et så hårdtslående pragtformat, at de sagtens kan spille scenen op. Samtidig bruser han nærmest over af smittende spilleglæde.
Spilletidspunktet søndag middag forhindrede ikke de rutinerede Skambankt i at levere en veloplagt og vedkommende rockfest for tredje gang i karrieren på festivalen.
Spids Nøgenhat leverede en succeskoncert, der ikke helt nåede højderne fra 2011, men stadig hensatte publikum og anmelder i ekstase.
The Men virkede så fundamentalt uoplagte, at man kunne tvivle på deres vilje til at spille musik.
Roskildes Avalon-scene var mildt sagt ikke ideel til Les Claypools country- og blues-fortolkninger af hans egne og forbilledernes sange. Den sarkastiske californiers jokes faldt til jorden, mens publikum utålmodigt og forgæves ventede på Primus-hits.
Psykedeliske briter med kurs mod rummet gav en psykedelisk oplevelse lørdag nat på Roskilde.
Foran Orange Scene blev menneskemassen halet nådesløst gennem ungdomsbranderter, tidlige festminder og sikkert en hel del første kys, mens trioen på scenen befandt sig mere end godt under nostalgiens blinkende diskokugle
De københavnske heavy-rockere Förtress fik tændt godt op under kedlerne tirsdag aften på Rising med en højintens, velspillet, men dog en kende ensformig koncert.
Årets ubestridte hovednavn på Roskilde, The Rolling Stones, gav en noget slingrende koncert, der bestemt havde sine højdepunkter, men som også understregede at alderen nu for alvor trykker hos de gamle Rullesten... på nær altså hos Mick Jagger.