Det hollandske freakshow har ladet sig inspirere af det mest forsuttede bolche, der findes i horrorgenren. Resultatet er nedslående.

Manden med Weekendvesten forstår, at folk vil genoplive og genopleve fortiden, men han ville ønske, at Wallop ikke belemrede ham med en klinisk version af deres muntre minder.

Glenn Danzig fylder 65 til sommer, og det kan godt være svært at holde den hårdtslående og ditto -bollende facade oppe.

Katatonia opretholder stimen efter 11 års elendighed.

Det er svært at sige noget positivt om ’Mother’, udover at In This Moment lykkes at skabe en rød tråd gennem deres forsøg på at malke penge ud af ligestillingsdebatten.

Troede man, at en nedre grænse var nået for, hvor kalkuleret, forceret og leflende metal kunne laves, havde man ikke regnet med Justify Rebellion. Det unge bands andet album er en klar kandidat til årets mest frastødende danske plade.

Klippe-klistre-black metal med fingrene smurt ind i norske efterladenskaber. 

Five Finger Death Punch begår med ‘F8’ en plade, hvis slagstyrke er så svag, at man virkelig skal være fan for at kunne holde Ivan Moodys klynk ud undervejs.

Raised Fist giver køb på egne værdier med en udgivelse, der er sært forfejlet og ekstravagant kluntet på stort set alle parametre.  

… Der hviskes. Her kommer nogle strygere. Lidt ildevarslende trommedunken, før strygerne stjæler lydbilledet. En gammel mand taler om konger og krig. Så ved man, det er en Blind Guardian-plade.

Hunter Hunt-Hendrix har ikke opgivet at redde black metal og den moderne verden fra hinanden med new age-sludder og elektronik, men han fejler på gruopvækkende vis.

71-årige Alice Cooper var mentalt lige så fraværende som den slidte stemme, da legenden faldt fra hinanden i Royal Arena. Latterlige guitarister, lortelyd og en sølle forsamling på et alt for stort spillested gjorde oplevelsen til en rendyrket tragedie.

De har haft 12 år til at finde ud af, hvad de ville med deres comeback-plade, men det er langt fra et afklaret Sacred Reich, man hører på ‘Awakening’.

Hvis Batushka anno 2015 var en blæksort Tesla, der brølende ud over stepperne gik i ét med natten, er Batushka anno 2019 et skrammet el-løbehjul, der snart løber tør for strøm.

Norske Ulver hungrer efter genreudfordringer og krydsninger af genrer. Men på Roskilde endte man med at stå og kigge på deres visuals, fordi Depeche Mode-kopien blev for kedelig.

Skindred tog hele skattekisten af forgøglede virkemidler med og skabte en fest for dem, der bare manglede en undskyldning for at drikke øl og råbe højt.

Vægten var lagt mere på fejring end skønhed, da Copenhell inviterede alle til 10-årsjubilæum lørdag aften.

Arch Enemy leverer en langgaber, som bandet havde været bedre tjent med at lade ligge til de mere løsslupne aftener i øvelokalet.

A capella-gruppen Van Canto støder igen klinger med Devilutions dragejæger, og han ser stadig ikke bandets berettigelse. 

Amaranthe gentager sig selv igen og igen på 'Helix'. Det er en trættende omgang.