Lindemann er et uskønt samarbejde mellem to dygtige sangskrivere, men intet sted på 'Skills In Pills' går det op i en højere enhed. Det forbliver derimod jævnt.
Københavnsk enmandsband debuterer med en post-black, der er alt andet end overbevisende.
Code Orange gav en statisk performance uden nogen tydelig progression trods aggressionsudladning en masse på scenen
Nuclear Assault tog forbi Copenhell på deres sidste turné nogensinde, og koncerten var et tydeligt bevis på, at det bestemt er helt rigtigt at stoppe nu.
De finske bølledoomere levede i hvert fald op til deres navn ved at være hætteklædte og lidt irriterende. Det er så også det bedste, der er at sige om dem.
Tidlig fredag aften leverede Acid Witch en koncert, der var lige så fattig på god musik, som den var rig på påtaget undergrundsdedikation og langtrukne ligegyldigheder.
Tyske Mirror of Deception har været i gang knap 25 år, men er stadig relativt ukendte. Efter lørdagens præstation forstår man det egentlig godt.
Glamour of the Kill er såmænd blevet anmeldt to gange før i Devilution, begge gange til et enkelt point. Denne anmeldelse bærer stolt traditionen videre.
Black Tusk havde taget Crobot med som support på Stengade denne mandag, og det var unægteligt opvarmningsbandet, der løb med sejren mod et yderst svagt hovednavn.
Hayseed Dixie fortsætter ufortrødent med at countrypimpe gamle metal- og hard rock-klassikere. Det må godt snart få ende.
Rammsteins Richard Z. Kruspes soloprojekt prøver igen efter mange års stilhed. Denne gang med en række gæstekunstnere på en omgang kedelige rocksange. Evig stilhed ville være at foretrække.
InCrests debutfuldlængde er desværre en skuffende og søvndyssende omgang slæbende rock.
Efter otte års ventetid er Cretin tilbage med kedelig proto-grind.
Sólstafir forsøger at kede anmelder ihjel med nyt album.
Nedbør var der ikke meget af på årets Wacken-festival, men en flok skøre tyskere sørgede for alligevel for sne foruden smil og sær grind under teltdugen.
Hellyeahs sydstatsrock var tungt i røven, malplaceret og kunstnerisk kun lidt bedre end Mambo Kurt, men de har en trommeslager, vi alle kender.
The Men virkede så fundamentalt uoplagte, at man kunne tvivle på deres vilje til at spille musik.
En på alle måder meningsløs og ubehagelig klaustrofobisk koncertoplevelse
Sjældent har man hørt et band, der fungerede så dårligt på en Roskilde-scene!
Wintergarden lever fint op til sit bandnavn på debutalbummet. Der er virkeligt koldt og livløst i vinterhaven.