The Hell er et fremadstormende band, som var så skrækkeligt et bekendtskab på Copenhell, at det bør stoppes.
Suicidal Angels løftede ikke opgaven som bandet, der burde have sat fut i festen torsdag eftermiddag. Det endte næsten som en rendyrket græsk tragedie.
Graveyard var umotiverede og kunne ikke leve op til en tidlig primetime-placering på festivalens største scene. Når koncerten var bedst, var den kun semi-kedelig.
’Black Moon Rising’ er svenske Falconers ottende album siden starten i 2001. Det er i sig selv en bedrift. Endnu mere er det en bedrift, at dette middelmådige band har kunnet overbevise selskabet Metal Blade om at udgive endnu et Falconer-album.
Maryann Cotton lyder som en parodi på deres første album ’Free Falling Angels’, og en liveoptræden på Godset i Kolding afkræftede på ingen måde denne følelse.
Der bliver udgivet meget musik, som verden godt kunne have været foruden. Ingrimms 'Henkt Ihn!' er en sådan udgivelse.
Rutinerede Sourvein havde fået æren at åbne Roadburns Main Stage med deres klassiske doom-sludge. Desværre forblev æren helt deres.
Amerikanske Bl’ast forsøger sig endnu engang med en genudgivelse af, hvad der kan kaldes en fordums kultudgivelse, men det er som så med succesen.
Astaroth gør intet, der ikke i forvejen er afprøvet masser af gange i norsk black metal. De har lært af deres landsmænd og kopierer skamløst.
Russiske Gross Grolland er ikke et bekendskab, der vil blive husket for andet end en uheldig blanding af keyboards og Pantera-groove.
Tredje gang anmelder Molin møder Van Canto konfronteres han stadig med verdens dårligste bedst udførte ide.
Lyden af Deep Purple, Aerosmith og Helloween blendet, vandet ud og tilsat lidt gammelmandsrøv.
Nickelback fremstod glatte, falske og forlorne onsdag aften i Forum.
Year of the Goat levede ikke op til deres debutplades gode sange, da de torsdag aften spillede på et Beta, der kun blev tommere og tommere, som koncerten skred frem.
Korn er tilbage igen. Og på papiret stærkere end de har været længe. På papiret ...
Black Hawk har hverken held med produktion, sangskrivning, instrumentale talenter eller energien - men de har fundet på en fin albumtitel.
Metallicas soundtrack til filmen 'Through The Never' er en gennemgang af deres største hits, som vi alle kender og har hørt i mere intense liveudgaver.
Running Wild kan ikke skjule, at den smukke fortid til trods, er det en synkende skude, som burde have trukket bundproppen for længst.
Med ’Hoarder’ slutter Cowards sig til rækken af bands, der har udgivet en nogenlunde ep, som ikke udmærker sig synderligt, trods små højdepunkter nu og da.
Michael Denner har samlet et band og indspillet et overflødigt album bestående af lutter kopisange.