Polske Vader udsender en kedelig omgang dødsmetal, hvor der er masser af fart på og lidt thrash fra demodagene, men det bliver næppe noget, nogen husker.

Vort svenske broderfolk har, som vores norske fætre, en lang tradition for black metal. En af spydspidserne er Naglfar, som har spredt skræk og rædsel i 30 år. De har en lang og rodet historie med pauser, nye medlemmer og nye roller til gamle ditto, og efter en langvarig pause udgiver de nu en plade, der er rendyrket suppe-, steg- og is-black.

Frisk hollandsk post-black metal, du ikke kan huske bagefter

Nogle gange må man bare erkende, at velvilje ikke er nok. Hexvessel har intentioner om både dit og dat, men det hele bliver en rodet affære, der trænger til en gennemarbejdning og en tur med tættekammen.

Grungebandet fra San Diego går akustisk på ‘Perdida’, der viser dem fra en afdæmpet og sorgfuld side. En melodiøs og trist udgivelse. Og kedelig.

Nightwish-toget kører, som det har gjort i 24 år. De stopper ikke for nogen, men man er velkommen til at hoppe med.

The Black Dahlia Murders seneste udgivelse er en forglemmelig fornøjelse.

Candlemass har skrabet en ep sammen på blandede rester fra indspilningerne til forrige album, fordi der jo nok er enkelte derude, der synes, det er det værd. Bare ikke os.

Efter den sprudlende ‘Phantom Anthem’ er det et antiklimaks at lytte til ‘Guardians’. Pladen er for kompleks, for indviklet og savner gode sange.

Københavnsk midtvejskrisepunk, der gør tilnærmelser til både ham den unge karseklippede og hende den lækre mor nede i børnehaven

Det bliver ikke Cabal, der byder på det nye og overraskende i disse kedsommelige Corona-karantænetider. Bandets andet album er etteren om igen og savner udvikling og evnen til at satse.

Arjen Anthony Lucassen valgte i 2019 at opføre hele sit Ayreon album ’Into the Electric Castle’ live med et hav af gæstemusikere og gæstesangere. Det vil blive mødt med glæde blandt de få, men med ligegyldighed fra de fleste.

Manden med Weekendvesten kæmper hårdt og ustoppeligt for et slidt image, mens engelske Skyryder gør kampen til skamme.

Sympatiske tekster og et par stærke fuldtræffere er ikke nok til at redde et miskmask af kedsomhed på Pearl Jams første nye plade i syv år.

Lamentari tænker stort og folder vingerne ud på debut-ep'en. At de som metalliske sangskrivere overhovedet ikke er flyvefærdige, ødelægger dog meget af oplevelsen.

Som med ens forældre er det bedste, man kan gøre sig forhåbninger om fra gamle metalbands, at de ikke decideret blamerer sig.

Det var måske Cabal, der klarede sig bedst på Paletten i Viborg lørdag aften, trods det at navne som Bölzer og Taake prydede plakaten.

Hollywood Undead har stor succes med at være det stik modsatte af, hvad der engang var kvintettens mantra og styrke. Med enkelte undtagelser er det tørt, kedeligt og forudsigeligt at lytte til bandets voksen-nu-metal.

10 år er der gået siden Ozzys sidste soloalbum. Det er lang tid, og det har desværre ikke rigtigt været ventetiden værd.

En lang plade med for lidt vildskab, for meget tomgangslir og for få gode idéer. Vi håber, at Kvelertak stadig holder sig til de gamle numre, når de om lidt igen gæster København.