Uengageret optræden fra Avenged Sevenfold, hvor leadguitarist Brian Elwin Haner Jr. stjal billedet foran en træt og ligegyldig forsanger, der sparede både stemme og energi.
Det er ikke helt til at sige, hvorfor Mark Tremonti og hans forskellige bands efterhånden er blevet fast inventar på Copenhell. Det virker heller ikke helt, som om publikum rigtigt ved det.
Bullet for My Valentine søger udvikling, men fejler katastrofalt på deres 6. album. En plade, der muligvis vil give bandet nye fans, men som også skræmmer en stor del af deres nuværende væk.
De Roskilde Festival-aktuelle New York hardcore-veteraner Madball er stadig ude på skrammer. Men det går mest ud over dem selv, når de forsøger at række ud over den klassiske formel.
Aura Noirs syvende plade er lige så sort og smadret som sædvanlig, hvorfor fans af såvel band som genre får præcis, hvad de plejer at få, og så ikke mere.
Iron Angels første album i mere end 30 år er ikke overbevisende.
Nightmarer forsøger at gifte det groovy og djentede med den dissonante forgrening af dødsmetallen, men mangler noget for helt at ramme plet.
Skambankt er virkelig blevet voksne og gør deres bedste for at smide mere og mere af den musikalske kant og nytænkning, der gjorde dem relevante til at starte med.
Lamb of God går under dæknavn for at indspillede en pladefuld ligegyldigheder, verden formentlig havde været bedre foruden.
Sevendust er vanligvis garant for velskrevne plader, men på kvintettens 12. fuldlængdeudgivelse er der langt mellem de store oplevelser.
Der er gået otte år siden 'Abrahadabra', og selvom 'Eonian' er vellydende, så er den desværre også kedelig og derfor ikke evigheden og ventetid værd.
'Reverence' er ikke en dårlig plade, fordi Parkway Drive ikke længere spiller metalcore. 'Reverence' er en dårlig plade, fordi der er for få gode numre. Et problem, australierne har døjet med i snart 10 år.
Vælger man at høre Møls debutplade som black metal, bliver man slemt skuffet. Men ønsker man sin indie med metallyd, er ‘Jord’ vellykket på sine egne præmisser.
Fra sin bjælkehytte i Minnesotas skove har Austin Lunn imponeret med en bizar fusion af black metal og bluegrass. Denne gang forsøger han over to timer at dele de to op, og resultatet skuffer.
Romerrige-konceptbandet Ex Deo er en væsentlig bedre ide på papiret end i virkeligheden. Og RMF-folket lod sig ikke overbevise om det modsatte.
Der var ikke meget supermand over frontfigur Nick Holmes i Bloodbath, og resten af bandet leverede en middelmådig, hvis ikke decideret tilbagelænet præstation.
Et manglende bandmedlem, en overtænkt gimmick og alt, alt for mange effekter mødte de første gæster på Royal Metal Fest fredag eftermiddag.
Marco Mendozas tredje soloalbum er habilt, men hurtigt glemt.
Er du i dine tidlige tyvere og lidt af en “mad lad” hver weekend, der er mildt indigneret over hverdagsracisme og musikindustrien? Kan du heller ikke helt hitte ud af det der med damer? Så er du lige i målgruppen for Don Brocos tekstunivers.
Caliban søger den melodiske udvikling på deres 11. fuldlængdeudgivelse. Desværre har de ikke en vokal, der kan bære den udvikling.