Minimalismen drev værket mandag aften, da Sunn O))) endnu engang gæstede DR Koncerthuset. Det var bare en dårlig dag på kontoret for drone-legenderne, der tjente som det kedelige eksempel på, hvordan man kan tabe alt fra studiet til scenekanten.
Kadavar har lavet endnu et album. Denne gang bevæger de sig ud i ørkenrocket westernterritorie, men selvom sounden holder, så halter sangskrivningen.
Wind Rose er ganske underholdende i ca. tre minutter. Et helt album er næsten ikke til at bære.
Horrorpunk og shock rock er Wednesday 13’s metier. På ’Necrophaze’ bliver man kun bange og chokeret af alle de forkerte årsager.
Mike Pattons første udgivelse i 2019 virker rodet, ufærdig og frembragt af lyst frem for gode ideer. Der er enkelte lyspunkter, men ikke nok til at redde pladesamarbejdet med Jean-Claude Vannier.
Sonata Arctica har valgt at vægte melodi og harmoni alt for højt på deres tiende album.
Det er sjældent spændende at lytte til Wage War. Der bliver ført alt for lidt krig, skrevet for kedelige numre og sunget alt for meget rent.
Helmet har aldrig haft ry for at være et spændende liveband. Det var de heller ikke denne aften i Aarhus, hvor den 30 numre lange jubilæumskoncert både savnede intensitet og kvalitet.
Entombed A.D. viger ikke fra dydens smalle dødsmetalsti, og det betyder, at deres tredje plade er tro mod de hårdkogte fans, men ikke meget værd for alle andre.
Hammerfall beviser på deres tiende ellevte skive, at de både er et dygtigt band og et band, der virkelig har brug for at tænke nyt.
Killswitch Engages ottende studieplade genbruger mange af bandets egne succesformler, men halter, hvad angår både nytænkning og sangskrivning.
Der er få over Jared Gomes, men til gengæld lader det til, at der har været en hel del under. Den amerikanske flab og hans husorkester (Hed) P.E. er tilbage, og det er altid en fornøjelse. Også selvom ’Stampede’ er en halvsvag udgivelse.
Er fint nok godt nok for Slipknot? ’We Are Not Your Kind’ er endnu et album, som vil være glemt, når turnécyklussen er overstået. Det har sine højdepunkter, men der er ikke mange af dem.
Anthrax spillede for masser af mennesker på Wacken Open Air 2019, men det er aldrig rigtig godt når de covernumre, man spiller, er koncertens bedste.
Cro-Mags skuffer ikke som sådan på deres første udgivelse i 19 år. Det er også det bedste, der er at sige om EP’en.
Det var anden gang, at det semi-legendariske NWOBHM-band Angel Witch gæstede Metal Magic Festival. Og mon ikke det også blev sidste gang efter en noget haltende optræden.
Ghost og norske Bokassa gjorde deres bedste for at få liv i et uinteresseret publikum i Parken, men den tamme begravelsesstemning og elendige helvedeslyd dræbte begge bands' indsats.
Spiritualized var under hele koncerten alt for langt fra det storladne og alt for tæt på kontrastløsheden. Bandets frontmand Jason Pierce trådte aldrig i karakter, og publikum havde for travlt med at diskutere alt andet end musikken.
Der var ikke meget at råbe hurra for til Whores.' koncert på Roskilde Festivals sidstedag. Men omvendt var der heller ikke noget at være skuffet over, for koncerten fremskred præcis som forudsagt.
Black Midi var lige så kedelige og distancerede, som de var dygtige og visionære. Math-rockerne hyggede sig mere over sig selv end over det faktum, at de faktisk spillede for et publikum.