Hvor meget må man egentlig brokke sig over, at et band ikke bare spiller det gamle?
Her er endnu en solid omgang sangskrivning og potent metalcore, pakket ind i opfindsomme riffs. Du ved hvad du får, når du sætter en plade på med Bleed from Within.
Vi bliver serveret lidt af det hele på Greg Puciatos anden solo-udgivelse. Det er hverken fugl eller fisk, men smager heldigvis stadig ganske fint, trods lidt forvirring.
Vores første koncert på årets udgave af Metal Magic var knap så stærk, som vi havde håbet på – men trods alt en ridderlig øjenåbner fra det seneste, danske skud fra den sorte undergrund.
Carpathian Forest har efter mange års kunstnerisk tilstand udviklet sig til et hyggeprojekt, der lufter de gamle kendinge i ny og næ uden større kraftanstrengelser.
Det var i hvert fald eftersmagen efter deres Fredericia-visit sent fredag aften.
Der var så sandelig skruet op for showet, da Death SS lagde vejen forbi Metal Magic Festival. Det også i en grad, så showet i nogen grad stjal billedet fra musikken.
Dødsthrasherne Sadistic Intent har været ustoppelige ved tidligere besøg i Danmark. Men fredag på Metal Magic ramte enten de eller anmelderen ikke helt dagen som tidligere.
Heathen kan endnu efter så mange år. Men bandets lidt ordinære sange viser, hvorfor bandet aldrig helt slog igennem.
Med benhård resonans og udmærket håndværk leverer Seep en debut, der ikke overrasker.
Pearl Jam stod for en hel generation som et band, der satte mennesket i højsædet. Og sådan er det fortsat – men vi mærkede det ikke så meget før hen imod slutningen.
The Ocean forsøgte ihærdigt at lave en tsunami, men det blev ikke til mere end et bølgebassin.
Vi blev budt på tradionel ritualmusik og turist-sprogskole med spotlight og solbrille-attitude.
Roskilde Festivals nye scene, Platform, dannede rammen om den australske duo Divide & Dissolves charmerende og rørende woke, men delvise blindgyde af en koncert.
Skotterne fra Biffy Clyro havde skruet en meget udfordrende setliste sammen, der ikke helt indfriede løftet om den fest, som deres koncerter ellers ofte er.
Sam Shalabis ensemble skabte musik, der skræmte folk fra Avalon, men badede andre i krævende vel- og mislyd.
Moor Mother gav os et soundscape af uretfærdigheder i Glorias mørke og gik i øjenhøjde med publikum.
Der var lagt op til en lidt for sær kombination af eksperimenterende fusionsrock og rockstjernegimmicks, da Dawson og Circle vækkede os på et lunkent og halvfyldt Pavilion.
Henrik Marstals monografi om Mercyful Fates 'Don't Break the Oath' har overraskende indsigter for den garvede fan og er tillige en god indføring i dansk musiks største klassiker for den nye fan.
Det er kun 11 dage siden KoЯn var i Danmark på Copenhell. Det kunne mærkes på fremmødet i Aarhus og energien fra band og publikum.
Dødedans til det endegyldigt er forbi. Dommedagsaustraliere skaber kompromisløs noise og post-industrial på hjemmegjorte instrumenter.