Med deres 15. album kigger Sepultura både frem og tilbage. De har hævet ambitionsniveauet til nye højder og indfrier dem delvist takket være mandsmod.

Et taknemmeligt publikum og et velspillende band udgjorde et godt fundament. Men energien var svær at holde oppe for fortidens giganter i Sum 41. 

Sejlet er fortsat stramt spændt op i TRWLR-land med filmisk, storladen metal af den sorte skole.
Med den korte spilletid smager det bare af meget mere.

En råkold århusiansk aften bød på noise, screamo og hardcore af både post- og almindelig slags, hvor specielt Demersal varmede anmelderens kolde hjerte.

Navlebeskuende dødsblackepos om selvmord og sindets afkroge.

Hvis man troede, at Babymetal bare var en døgnflue, må man nu erkende, at den åbenbart har fået forlænget levetiden.

Den får på alle tangenter på Gloryhammers tredje album, der er symfonisk og catchy med et vokalubar, der får enhver fan af klassiske metaldyder til at føle sig hjemme i bandets intergalaktiske heavy metal-univers.

Det blev ved snakken om at drikke bajere og ryge hash, da Cannabis Corpse og lokale Chronicle prøvede at gøre tirsdag til festdag på 1000Fryd.

Det er ikke kedeligt at være dansker. I hvert fald ikke, hvis man kan lide black metal. Direkte fra et obskurt spillested på Nørrebro sparker Gabestok døren ind med deres bølleblack.

Hvis du kun vil høre en drone-plade i år, så lyt til ‘Life Metal’. Hvis du vil høre to, så lyt til ‘Life Metal’ og en nærmest hvilken som helst anden end ‘Pyroclasts’.

Kataklysm forsøgte og var hæderlige, men måtte se sig slået på kunnen og gennemslagskraft af flere andre tirsdag aften i Aarhus.

Bölzers nyeste udslip er lettere indelukket, men byder stadig på nogle få stærke kompositioner på en udgivelse, der i hvert fald ikke er for lang.

Skanderborgs metalcoredarlings leverer en overbevisende debut med plads til udvikling og selvstændighed.

En Ghost-koncert for meget og en Tribulation-koncert for lidt. Sådan var følelsen efter en lang aften i Forum, der startede på toppen og endte middelmådigt.

Karismatiske Gaahl er indiskutabelt en fremragende vokalist, der har lavet en udmærket debutplade med Gaahls Wyrd. Men koncerten i Pumpehuset blev et miskmask af materiale i alle retninger med musik fra fire forskellige bands igennem karrieren.

Paganizer viser råstyrke med 'The Tower of the Morbid', selvom bandet stadig ikke selv har blandet krydderierne til serveringen og låner uhæmmet fra de bands, der har opbygget den klassiske svenske dødsmetal.

Lars Ulrichs nye yndlingsband har skyndt sig for meget til vinylpressen og har ikke fået alle de nye sange til skinne igennem. Men bandets selvtillid er vokset efter touren med Metallica, så der er stadig stort potentiale i de trondheimske gutter.

Bandet, der ynder at lave sjov med sangtitler, kan såmænd sagtens lave dødsmetal selv, men det bliver aldrig andet end kød og kartofler.

Belgiske Amenra spiller hårdt og tungt, men også blødt og sart. De mestrer som regel balancegangen, og et udsolgt Stengade stod på tæer for at opleve det.

Forventningerne er bygget op, og hypen har kørt på fuld mølle. Men tidsportalen åbner sig aldrig for alvor på den anden fuldlængde fra undergrundskometerne i Blood Incantation.