I en tid hvor black metal ikke nødvendigvis er hverken trve, kvlt, sort eller bare metal, findes der stadig nogen, der husker dengang clean vocals var bandlyst og koret var en knap på et keyboard.

Lorna Shore bliver officielt kærester med forsanger William Ramos og forsegler pagten med en EP, der er fuldt på højde med sidste års ‘Immortal’.

Den ærgerlige smag i munden blev siddende, længe efter ølkaravanen var rejst videre med sine på skrømt sammenførte bands. Cabal, Bersærk og The Entrepreneurs har et minimum til fælles, men i Odense fik de hver især vist, hvor de kommer fra. På godt og ondt.

Fjerde album fra Kristin Hayder, bedre kendt som Lingua Ignota, tager avantgardeprojektet til nye højder, men ender i processen med at ofre genkendeligheden.

Septage debuterer med en EP så rådden, at selv bands som Autopsy og Carcass må nikke anerkendende med et afskåret hoved.

Djursland-thrasherne Killings debut er et solidt og oldschool album, som får ekstra pluspoint for den rå og blodtørstige stemning, men knap så mange for de lige vel generiske riffs.

Italienske Fulci spiller brutal dødsmetal, hylder horror-filmen 'Voices From Beyond' og foretager eksperimenter på musikken. Og det er ikke for sarte sjæle.

At Hacktivist ikke blev fuldstændigt aflivet efter den forglemmelige debut kan undre. Endnu mere glædeligt er det, at kvintettens opfølger vitterligt har nogle stærke rapmetal-kompositioner.

Som størstedelen af verdens befolkning har Caleb Shomo haft det svært de seneste år — især med Covid-19-isolation. Det har resulteret i en række mørkere, mere personlige kompositioner, der nemt er blandt Beartooths bedste.

Alle de store medlemmer fra Helloween samles igen på det selvbetitlede album, og det kunne tyskerne godt have fået mere ud af.

Mayhem havde nogle sange til overs fra forrige plade og smider lige nogle punkede cover-sange i, der til sammen udgør deres seneste EP.

Ingen hooks. Ingen omkvæd. Ingen tunge grooves. Ingen genkendelighed. Kun atmosfære. Year Of No Light fejrer sig selv med en plade, der kun beskæftiger sig med stemning.

Offernat lægger op til den helt store rituelt frådende forløsning, men det er stadig skumringstid. Vi ser dog frem mod natten.

Finske Lost In Grey kommer ret godt afsted med en omgang symfonisk metal kamp i en overbefolket genre.

Til trods for en sløj lyd satte Orm barren højt for søndagens Roskilde Festival.

Den danske kvartet kæmpede med næb og klør, gjorde brug af alt deres internationale Covid-erfaring, men måtte trods hård arbejde, se sig slået af anmelder-klichéen over alle klichéer.

Cirith Ungols genstartede karierre lever på denne EP kun delvist op til fordums storhed, men det smager dog af mere.

Mystisk, mytologisk og okkult ekstremmetal er ikke som sådan et nyt koncept, for at sige det mildt. Men Esoctrilihum gør det bedre end så mange andre.

Bell og Cazares' musikalske parløb, der gennem 30 år har kastet fejder og musikalske landvindinger af sig, er kommet til vejs ende på en dyster fremtidsprognose.

Witch Cross er tilbage efter endnu en lang indspilningspause. Det er fortsat med livline tilbage til 1980’erne.