Danmarks ældste black metal-band viser storform på ep-appetitvækker forud for kommende album.

Cradle of Filth var et af de bands, der fik flyttet såvel tidspunkt som scene under fredagens afbrydelser, og det var umiddelbart til det bedre for briterne.

Vltimas gav et show, der var nogenlunde identisk med det, de turnerede med på Copenhell i juni måned. Det giver ikke topkarakter, men kan sagtens gå an en torsdag aften.

Amerikanske Testament er flittige gæster på Wacken og i 2019 fik vi en koncert, vi har set Chuck Billy og co. levere mange gange før. På godt og ondt.

Spanske Wormed leverer slagkraftig og kontant tech-død, der sjældent forfalder til navlepilleri og selvfede jazz-eventyr.

Deathcore-bannerførerne fra Australien er tilbage med en solid plade, der endda byder på overraskelser. 

Krzysztof Drabikowskis Batushka-album lyder på mange måder som den naturlige opfølger til debuten, men er det den rette opfølger?

Thou og Moloch bragte sludgen til en genåbnet betonkælder på Vesterbro, hvor også Danmarks mest hårdtarbejdende band startede deres massive nye turné.

Det var en sort pakke, der søndag i sommerferien ramte Karolinelund i Aalborg. Hollandske Carach Angren stjal fuldstændig showet som hovednavn.

Det er læder, nitter og armen i vejret, når indiske Kryptos på larmende motorcykler rider ud i natten til lyden af evigt chuggende riff i en gennemført hyldest til NWOBHM.

Halshug udfordrer både sig selv og kernepublikummet på den ambitiøse tredje plade, hvis energi desværre bliver kvalt i mindre succesfulde eksperimenter.

Amerikanske Dark Sky Choir er ikke specielt kendte i Danmark, og vel heller ikke i resten af verden. Men bandet fik i høj grad gjort opmærksom på sig selv på årets Metal Magic Festival.

Selv 63.000 tilskuere på Nya Ullevi-stadionet i Göteborg kunne ikke redde Metallica, deres dårlige lyd og uheldige sangvalg fra at være en tam affære.

Med en ellers bragende start virkede det, til at Full Of Hell + The Body torsdag nat ville vise festivalen, hvordan den dybeste cirkel af helvede ser ud. Dog blev det afslutningsvis mere til indersiden af et øvelokale.

Engelske Shame var et både energisk og anstrengende indslag som afslutning på torsdagen.

Den mellemøstlige multi-instrumentale gruppe strakte deres kosmiske ørkenblues, jazz, kraut og post-rock helt ud i et transcenderende show, der dog led under et svært spilletidspunkt, som fik flere til at stikke hul på boblen og udvandre før klimaks.

Hitmaskinen kørte på rutinen, og The Cure lukkede Orange Scene for i år med vemodig fællessang, uden at koncerten gjorde sig fortjent til nogen større plads i historiebøgerne.

De unge norske sludge-rockere kæmpede lidt med lyden og med udtrykket, men hev en hæderlig præstation i land på rent talent.

Boundaries' intense mørke blev leveret med tilbagetrukket ydmyghed, og kvintetten vandt på hypnotiske crescendoer, når ikke hyggen tog over.

Collider inviterede med deres musikalske legestue til en hjernevrider af en koncert, der på trods af de snørklede strukturer var en underholdende afrunding på festivalens opvarmningsdage.