Københavnske Clients kommer rigtigt godt fra start med en debut, som er både voldsom, atmosfærisk, fængende og melodisk. Og varieret på godt og ondt.

Debutalbum fra bøllede briter holder metalånden i live uden nyskabelser, men med overskud, struttende selvtillid og masser af håndmadder lige i fjæset.

Memoriams velmente og stereotype nostalgidød var et par oprigtige træk på smilebåndet værd, men blev aldrig den store metalfest, man havde fortjent som afslutning på Viborg Metal Festivals førstedag.

Guitarbandet Wishbone Ash fejrer 50-årsjubilæum med hæderligt nyt album.

Hansi Kürsch fra Blind Guardian og Jon Schaffer fra Iced Earth har efter 15 år genoplivet deres BFF-projekt. Genrefans kan roligt lade sig begejstre.

’I Disagree’ er et positivt, opløftende bud på nu-metal anno 2020. Det hele blegner desværre lidt, har man bare en lille smule sans for brand strategi og forretning. Nu-metal i en nøddeskal.

Elendig lyd og for store omgivelser sendte Behemoth til tælling, mens hovednavnet ingen problemer havde med at hive en sejr hjem.

Man får glimrende blackened death metal på The Spirits anden udgivelse, som i iveren efter virkelig at præsentere alle sine fede idéer har fået en for afbalanceret lyd, som gemmer den indbyggede vildskab væk.

Veteranerne i Anvil har netop udgivet bandets 18. album, ’Legal at Last’. Det lyder, som det plejer, men det nu slet ikke helt tosset.

De to opvarmningsbands på Trädgår'n i Göteborg denne aften, Vltimas og 1349, havde hver sin personlighed, der løb med opmærksomheden.

Allstar-orkestret World War 5 debuterer med en plade, der ikke nødvendigvis smager dårligt, men til gengæld ikke er meget mere end en uskyldig snack mellem måltiderne.

Mayhems frontmand Attila Csihar var i byen med sin jazzede støjduo Hiedelem, der var langt mindre interessante end den danske supportduo Gabestok.

Marko Hietala fra Nightwish har udgivet sit første egentlige soloalbum, og det er godkendt.

Med deres 15. album kigger Sepultura både frem og tilbage. De har hævet ambitionsniveauet til nye højder og indfrier dem delvist takket være mandsmod.

Et taknemmeligt publikum og et velspillende band udgjorde et godt fundament. Men energien var svær at holde oppe for fortidens giganter i Sum 41. 

Sejlet er fortsat stramt spændt op i TRWLR-land med filmisk, storladen metal af den sorte skole.
Med den korte spilletid smager det bare af meget mere.

En råkold århusiansk aften bød på noise, screamo og hardcore af både post- og almindelig slags, hvor specielt Demersal varmede anmelderens kolde hjerte.

Navlebeskuende dødsblackepos om selvmord og sindets afkroge.

Hvis man troede, at Babymetal bare var en døgnflue, må man nu erkende, at den åbenbart har fået forlænget levetiden.

Den får på alle tangenter på Gloryhammers tredje album, der er symfonisk og catchy med et vokalubar, der får enhver fan af klassiske metaldyder til at føle sig hjemme i bandets intergalaktiske heavy metal-univers.