Albumgigs. One-off gendannelser. Bands på scenen sammen. Musik skrevet til lejligheden. Roadburn har som altid en masse unikke oplevelser i ærmet, og vi giver dig her et udpluk af de mest spændende koncerter, vi har i vente.
Fra almægtige Igorr over Ivar Bjørnson og Einar Selviks Hugsjá til All Pigs must Die. 2018 udgaven af Roadburn Festival bød på alt mellem himmel og jord. Således tog det sig ud i fotografens øjne.
Der skal kun et fix til, før du er hooked på Motorpsycho. Tør du?
Efter tre forrygende dage var ens sanser blevet skærpet, mens ens tolerance til gengæld var blevet en smule lavere på Roadburns sidstedag. Heldigvis leverede Watter og Zonal med Moor Mother et par fantastiske koncerter, hvor sidstnævnte står blandt ens all-time festivalhøjdepunkter.
Roskilde-aktuelle Boris havde Stephen O'Malley fra Sunn O))) med, da de på Roadburn spillede hele debutalbummet 'Absolutego'. Det resulterede i en kanonkoncert med vanvidsfølelser og renselse gennem soniske skærsilde.
Det er alt for længe siden, Godflesh var i Danmark. Heldigvis var de i år på Roadburn Festival for tredje gang, hvor de gav en koncert, der sad midt i det helt tunge skab.
Det var en konfrontation af de tungere og heftigere, man fik, da gendannede Zonal søndag aften leverede den bedste koncert på årets Roadburn Festival. For satan, hvor var det tungt!
Anden etape på Tour de Roadburn bød blandt andet på sløve soniske stigninger med Scatterwound, glad og pulserende norsk tempo med Motorpsycho og hjerneblæsende triumferende Godflesh. Alt i alt en dag med to monumentale højdepunkter.
Det var en delegation fra Tampere, der skød Roadburn 2018 i gang. Dark Buddha Rising og Oranssi Pazuzu havde slået pjalterne sammen som Waste of Space Orchestra. Med sig havde de et kosmisk, kaotisk og smukt værk, som man gerne vil høre igen.
Festivalens lørdagsprogram bød blandt andet på doom metal, oldnordiske stemningsrapporter, black metal, drone, kompositorisk eksperimentalpostrock og dungeon synth. Kom ikke her, skulle man hilse og sige fra Roadburn!
På festivalens førstedag viste Roadburn sig endnu en gang som alle metalfestivalers soniske epicenter. Spændende musik. Suveræn lyd!
Fra det sløveste sløve over det tungeste tunge til det hidsigste hidsige. Roadburn byder på noget for alle med god smag. Fotografen er tilbage på den festival, han omsider har lært at elske, og her funderer han over, hvad resultatet mon bliver denne gang.
Musikken og den gode lyd på festivalens forskellige scener er selvfølgelig hovedårsagen til, at vi hvert år tager til Roadburn i Tilburg i Holland. Men festivalen har andre kort i ærmet. For eksempel alle de flotte plakater.
På årets Roadburn Festival kunne vi igen stille fuldt hold. Det betød dog ikke, at alt, der blev fotograferet, blev anmeldt, eller vice versa.
Bobby Liebling og Victor Griffin var i hopla. Pentagram leverede en tonstung, legende, indlevende, arrig og følt koncert. Man var hele følelsesregistret igennem, præcis som Pentagram kan være, når de er bedst. Denne anmelder har aldrig oplevet dem bedre.
På Roadburns åbningsdag opførte Paradise Lost deres anden plade, 'Gothic', for første gang nogensinde i dens fulde længde i forbindelse med dens 25-års jubilæum. Det beskidte udtryk klædte mildest talt briterne godt.
Mens man forsøgte at få hovedet på plads efter de første festivaldages strabadser, leverede Galley Beggar en hyggelig, om end til tider lidt retningsløs koncert i Het Patronaat.
Der var pakket på Roadburns nyeste spillested Extase, da Atomikylä sugede publikum ind i en mørk og dyb trance. I livesammenhæng er det ganske enkelt umuligt ikke at blive revet med af det finske yngel. Det er fugtigt, sumpet og mørkt – præcist som ... Finland.
Legendariske Repulsion spillede hele deres legendariske dødsmetalperle 'Horrified' plus et Motörhead-cover. Hvad mere har man brug for?
Ecstatic Vision leverede klassisk psych for et søndagsbegejstret Afterburner-publikum.