Young and in the Way lukkede årets metalprogram på Roskilde Festival med en heftig ladning crust/sludgepunk med black metal-tendenser. Men fremmødet var trist, og et par idioter ødelagde koncerten.
35 minutters musik med en usikker hovedperson, der ikke stod distancen under sin debutkoncert. Talentet er der. Men live er der lang vej for danske Myrkur.
Einstürzende Neubauten fungerede ikke i festivalregi, og det hjalp ikke, at koncerten – tilsyneladende selvforskyldt – var en time forsinket, så publikum allerede havde mistet koncentrationen, inden den gik i gang.
Doom metal-kometerne Pallbearer havde for dårlig lyd til for alvor at funkle i torsdagsnatten.
Den engelske duo havde lørdag aften en kamp. Mod publikum til koncerten og mod den kæmpe andel af festivalens publikum, der stod foran Orange og skrålede med på ‘Hey Jude’.
Ungdommens naive tro på succes og støvet rock sejrede i den bragende varme.
Lamb of God med den karismatiske Randy Blythe i spiden gav en koncert, der var blandt de allerbedste i mange år på festivalen.
En togtur med Muse anno Roskilde Festival 2015 var som det gamle mundheld om at stå af i Roskilde. Tilføjet en halv times ventetid i regnvejr og efterfølgende TGV-ekspresfart mod langt mere eksotiske himmelstrøg.
En historisk ringe lyd væltede et uoplagt band, da Mastodon indtog Arena torsdag aften på Roskilde.
Årets Roskilde Festival åbnede med en ærgerlig fejlplacering af ellers herlige Keith Morris og Off!, hvis punklyd slet ikke passede ind på den alt for store Avalon-scene.
Piss Vortex gav Rising-scenen årets indtil videre største lag tæsk med et sæt, som resulterede i klippede armbånd til flere publikummer.
Trods åbenlyst talent og en rockscene, der hylder dem, nåede Black Book Lodge ikke helt så langt ud over scenekanten som forventet.
De islandske stonerrockere i The Vintage Caravan skød med overbevisende kunnen og stor spilleglæde af Roskilde Festival 2015 – og Devilutions dækning af festivalen – i gang med manér.
Rockbraget udeblev på ingen måde under Jack Whites sene aftenoptræden på Orange, hvor det stod tydeligt frem, at manden - som så få andre - har sange af et så hårdtslående pragtformat, at de sagtens kan spille scenen op. Samtidig bruser han nærmest over af smittende spilleglæde.
Stuttgart-trioen Die Nerven fik omsat deres had til deres hjemby i et medrivende og energisk post punk-show, som publikum lørdag på Pavilion formentlig sent vil glemme.
Carcass' fejlplacering i et for stort telt, for tidligt på dagen, for sent på festivalen, fik det bedste og det værste op i dem.
The Ocean lagde godt far land fredag after på Avalon, løb tør for brændstof ude midt på oceanet, men fik sig reddet sikkert i land på ren spilleglæde.
Det aggressive, men sympatiske power violence-band Nails spillede både med musklerne og hjertet og lukkede søndag aften Pavilion af for i år med brutal manér.
I fredagens meget sene aftentimer var New Hampshire-drengene i Vattnet Viskar sat til at formørke Pavilion yderligere med deres moderne black metal-toner. Og det lykkedes dem.
Lørdagen stod i doom-genrens tegn med tre tunge bands, der bød på et pskykedelisk trip med Dark Buddha Rising, en knap så overbevisende indsats fra Drug Honkey og en sortsindet mindre triumf fra Mournful Congregation.