Det er ikke altid lige meningsfuldt med black metal i de fordrukne opvarmningsdage, men det var det med Angstskrig.
Orange Scene dannede rammen om en næsten perfekt udført pop-performance,
som både blottede musklerne og den maskuline følsomhed.
Den sad ikke helt i skabet, men det supersympatiske band Ithaca formåede alligevel at skabe stemning og mosh.
Queens Of The Stone Age gav en rockkoncert som i gamle dage på Arena, og vi fik i halvanden times tid en følelse af at stå midt i en tid, der nok snart er ovre.
Chat Pile lagde lidt for tilbageholdende ud med det, der ellers en af deres stærkeste kompositioner. Alligevel blev det en god koncert til sidst.
Festivalens første dag peakede lige fra start med en sublim koncert fra Karin Dreijer og deres venner.
Roskilde fik spark i ansigtet og Eyes beviste endnu en gang, hvor overlegent godt et live-band kvintetten er.
Lorna Shore larmede af sted, men det var en koncertoplevelse, der var forbeholdt de få heldige, der kunne høre, hvad der skete.
Selvom vi fik høj energi, nærværende intensitet og masser af hardcore punk, nåede publikum aldrig helt at komme tæt på Scowl.
Kække Nakkeknaekker nakkede os som kakkelakker og knækkede vores fucking nakker.
Pleaser pleasede slet ikke. Især ikke en bedstefar-agtig type af en anmelder.
Det var svært for anmelderen at holde af Heathe, men det var også svært ikke at blive betaget af dem.
Dansk-tyrkiske Tuhaf var ikke til at stå for, eller stå stille til, da de skabte en fortryllende fest i Gaia-teltet.
Anmelderen ville have en orkidé, men fik en meget flot rose med lydproblemer, som han ikke ville have.
På papieret lagde Betty Nansen Teatret og Konvent op til en komplet anderledes koncertoplavelse med kostumer og blod. I stedet blev publikum spist af med en 55 minutters temmelig ordinær koncert.
Der er meget på programmet til sommer. Grind fra Lock Up og Deaf Club, metalcore fra Siamese, synthwave med Perturbator og så videre.
Roskilde er på færde igen. Fem nye navne, der er spændende for os og for dig.
Torsdagen på Roskilde blev en forholdsvis metalfattig affære, men lyspunkterne var meget klare, og især en oplevelse blev skelsættende.
Vi missede Tessa. Det var det største problem ved lørdagen på Roskilde Festival.
Det står for "Antichrist demoncore". De kan altså presse mange metalklichéer ind på meget få bogstaver. Men hvad kan de ellers?