Den walisiske kvartet beviste, hvorfor de skulle stå på Wackens største scene. Et generationsskifte i metallen?
Wacken Open Air 2016 bliver Sebastians debut på den ikoniske tyske festival. Som nybegynder fortæller han om sine forventninger, og hvilke bands der absolut skal ses.
I år er det 12. gang, redaktionen sender Kent til Wacken Open Air. Her fortæller han, hvilke ting og bands han ser frem til ,samt om det, han undgår med alle fibre i kroppen.
Iotunn vandt juryens gunst, da de sammen med Chronicle, Forever Still og Unseen Faith dystede, mens Savage Machine og Blood Red Throne underholdt i Aalborg.
Triptykon sked på både den dårlige lyd og det usle fremmøde og leverede under svære betingelser en mindre kraftpræstation udi drønsolid metal.
Fredag aften i Hamburg kom Mantars sædvanlige pulserende vrede til kort. Lortelyden vandt over den ellers hyperenergiske duo.
Med et koncertprogram primært dikteret af omstændighederne har årets billeder fra Wacken Open Air et stærkt fokus på, hvad der foregik på hovedscenerne. Dog med enkelte nødvendige afstikkere til dødsmetal rundt omkring i 25596 Wacken.
Folk var glade, bandet respektindgydende og Judas Priest i den grad værdige som hovednavn på Wacken Open Air, men skribenten var alligevel ikke fuldt ud tilfreds.
Biohazard imponerede på Wacken Open Airs solbeskinnede Party Stage med voldsom sceneaktivitet og gav den så meget gas, at det til sidst på besynderligvis ligefrem blev lidt ensformigt.
Endelig skinnede solen over Wacken, og Kataklysm serverede den perfekte morgenmad med en god omgang dødsmetal, der virkelig kom ud over scenekanten og satte mudderpølene i bevægelse.
Knap var årets Wacken overstået, førend der kunne meldes udsolgt til næste års udgave. Vi er ikke sikre på, at dette er sundt.
Annihilator har skuffet de sidste par gange, vi har set dem, men fredag aften lykkedes det canadierne at bryde kurven ved at give en energisk og vellykket koncert.
Der var en vis ensformighed over Ill Niños musik, men om de så havde spillet den samme sang igen og igen sættet igennem, så havde de med garanti stadig lavet en kæmpefest i teltet.
In Flames er sikkerheden selv. Ikke bare i musikalsk performance, men også for Wackens arrangører, der med bandet ved, at succesen er hjemme for festivalens kernepublikum. Showet var godt, men bandet kan levere magi, og det fik man ikke denne gang.
Samael slap godt fra et show, der havde programmerede trommer, selvom over 90 % af showet hyldede en klassisk plade, der er indspillet med rigtige trommer. Reaktionerne blandt publikum rakte til både fællessang og crowdsurf under teltdugen.
En velvalgt sætliste og en uventet gæst hev niveauet op, uden at publikum af den grund druknede i et overstrømmende blodbad som håbet
Skindred sikrede en misundelsesværdig pulseren foran Wackens Party Stage, da de leverede lige dele tunge riffs, drum'n'bass, heavy metal, reggae, hiphop... og et enkelt Metallica-cover.
Ingen kommer i nærheden af Obituary, når de er bedst. Det blev cementeret, da de leverede et af årets højdepunkter på teltscenen
Der var fyret godt op under forstærkerne, da Zakk Wylde og band indtog den store Black Stage fredag aften, men koncerten kom aldrig helt op at ringe.
Lørdag var en dejlig dag på Wacken, hvor solen endelig, endelig kiggede ordentligt frem, mens Kataklysm kunne stå for oplagt morgengymnastik, og Judas Priest senere var metalguder, mens Obituary egentlig bare var det sejeste og vigtigste i verden.