Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Hvad hjertet er fuldt af

Updated
interstice

Puke Wolf lader alle tre medlemmer synge for på denne EP, der er lige så smuk, som den gør ondt.

Kunstner
Titel
Interstice
Dato
15-06-2022
Trackliste
1. Endless Nights
2. Full of Heart
3. Bucket List
4. Hubris
5. A Trembling of Finches
Forfatter
Karakter
5

Nogle gange er det en pinsel at være anmelder. En af de ting, der ofte følger med, er nemlig, at man kan høre plader før tid, så man er klar til at fortælle verden om dem, når de udkommer. Det er som regel fint nok, fordi man kun får den et par uger inden.

Men ‘Interstice’ hørte jeg allerede sidste år. Og jeg har hørt den mange gange siden da. Rigtig mange. Og jeg elsker den. Pinslen består i, at man ikke kan dele det med nogen. Så mange gange har jeg haft lyst til at høre pladen sammen med andre og sørge for, at de også fik indblik i dette fantastiske stykke musik. Men ak. Jeg har måttet vente til nu. Og det har holdt hårdt, for den aarhusianske trios nye EP er fremragende.

Intet mindre.

Blot fem numre består den af, men på så kort tid formår de tre musikere at besøge alskens tempoer og stemninger.

Trods et vanvittigt højt niveau peaker pladen med åbningsnummeret. ‘Endless Nights’ er indbegrebet af Puke Wolf og den frenetiske og desparate screamo, der leveres af alle tre musikere, der med hver deres stemme poetisk fremlægger det bittersøde og eksistentielle budskab, er på linje med giganter som Vi Som Älskade Varandre Så Mycket.

Og netop ‘Endless Nights’ fremviser et af bandets helt store styrker. De tre vokaler, der har hver deres stemning, men formår at smelte sammen til et hele. Lasse Højgaards dybe brøl bringer vreden, Emil Aude Vegeberg har en punket snerren og Andrew Davidsons forpinte skrig giver os en klar følelse af sorg og fortabelse, som det hører sig til i genren. Det hele er meget umiddelbart og DIY-viben er tydeligt, særligt i videoen til den korte og insisterende ‘Full of Heart’, der også giver os et indblik i hver enkelt bandmedlems kunnen.



At denne følger op på ‘Endless Nights’, for derefter at blive afløst af en mere noise-rocket opfølger i ‘Bucket List’ holder ‘Interstice’ spændende og demonstrerer rækkevidden, bandet er i besiddelse af.

Lyrisk er det også en plade, der bevæger sig vidt omkring. Åbneren handler som nævnt om den tvivl og de tanker et parforhold kan medføre, hvilket udforskes yderligere i de fleste andre tracks, selvom tvivlen udfoldes til at blive mere politisk på ‘Hubris’, der indledes med et sample fra tiden, hvor det kom frem, at USA’s regering sendte immigrantbørn i noget, der mindede om fangelejre. Den vantro oplevelse af, at verden, som man tror, man kender den, falder sammen for øjnene af en, der kan høres helt tydeligt hos nyhedsoplæseren spejles perfekt i c-stykket, hvor tempoet sættes ned, og melodien skrues op på næsten tårefremkaldende vis.



Albumlukkeren, den afdæmpede ‘A Trembling of Finches’, bæres af trommeslager Andrew Davidson, der både brillerer på vokal og i sit fantastiske trommespil, der flankeres af næsten poppunket vellyd fra Vegebergs guitar, inden den går over i en kakofonisk oplæsning af et digt, der beskriver den tilstand, en stor del af vores medmennesker går rundt i til daglig.

Kombinationen af stemmer, både Puke Wolfs medlemmer, men også adskillige andre, og levede oplevelser, der fremfører samme digt er stærk og overbevisende og binder en solid sløjfe på et værk, der sagtens kunne have været dobbelt så langt.

Jeg er enormt glad for langt om længe at kunne dele denne plade med resten af landet. Det er et kæmpeværk, der allerede nu har betydet meget for mig selv. Følelserne bobler over og som med alt andet, er det kun godt at få det frem i lyset.