Spanske Angelus Apatrida er ude med endnu en omgang fed thrash på deres fjerde album 'The Call'.
Finske Oddland debuterer med en plade, der viser et band, som allerede har fundet sin egen lyd
Pak en gammel Chevelle med lidt kluns, rigeligt med spiritus samt alle de Cecil, der kan være på bagsædet. Smæk Adrenaline Mob på anlægget, skru op på max og kør ad helvedes til ned over den tyske grænse og ud i evigheden.
For fans af 'Icon' og 'Draconian Times' er 'Tragic Idol' et stilsikkert comeback fra Paradise Lost.
På 'De Vermis Mysteriis' beviser High on Fire atter engang, hvorfor de er et af tidens bedste metalband.
At se In Flames var ikke bare en koncertoplevelse, men en decideret lektion. Med et blændende overskud og konstant nærvær rystede In Flames jorden under Vega.
Naglfar har en klassiker gemt i den melodiske death/black perle i 'Vittra' og kommer måske aldrig til at toppe den, men den hårdtslående 'Teras' viser, at bandet er tilbage i storform.
Med Borknagars niende skive 'Urd' beviser bandet, at Norge stadig er og bliver bannerfører for den sorte metalgenre.
3 Inches of Blood overgår sig selv med deres femte og bedste album, der lever op til idolerne i Judas Priest, Iron Maiden, Rainbow og ikke mindst Mercyful Fate.
Asphyx har med simple riffs, en sej vokal og en knusende intens lyd ramt essensen i dødsmetal.
Napalm Death udviser stor diversitet og vovemod med deres 14. studieplade 'Utilitarian', der byder på en ganske udfordrende lytteroplevelse.
Med "Global Flatline" udfordrer Aborted lytteren med et varieret udtryk, der dog ikke er så slemt, som de gerne vil have det til at se ud.
Den seneste skive fra italienske Lacuna Coil virker blottet for sjæl og metallisk vilje, og kan således kun håbe på, at ramme en melodi, som fænger lytteren.
Anden gang går bedre for The Man-Eating Tree, som har lavet et ganske udmærket melankolsk og dystert udspil.
En meget ambitiøs debut fra Vildhjarta formår at få både mathcore og prog-elementer til at gå op i en højere enhed.
Medlemmernes baggrund i Paradise Lost, My Dying Bride og Doom synes ganske hørbar på projektet Vallenfyre.
Krisiun har formået at fyre op for groovet og de fængende riffs uden at miste brutaliteten, og det gør trioens ottende album til et meget stærkt og vedkommende dødsmetal-album.
Tag alt det bedste fra Finland og ryst det sammen med sikker hånd - ender det ligeså godt som Insomniums nye album, så har du gjort det helt korrekt.
Ny sanger er ingen hæmsko for Iced Earth, der til gengæld slås med manglende musikalske højdepunkter.
I små bidder er Suicide Silences nye album fortræffeligt, men når pladen får lov til at køre, så bliver det utroligt kedeligt.