Krigsguden #272

Intet keder Krigsguden mere end den fesne danske ungdom og deres kærlighed til hip stonerrock, så han har fundet politisk asyl i tyrkisk war metal.

Jeg har tit skrevet om tyrkisk dødsmetal i min klumme, men nu er tiden endelig kommet til tyrkisk war metal. To af sidste års bedste metal koncerter jeg så til Metal Magic Festival, var tyrkiske Hellsodomy og Engulfed. Begge dødsmetal-bands tæller medlemmer fra Godslaying Hellblast. Hellsodomys trommeslager har endda været inde over Sarinvomit. Sidste år udkom der et split-kassettebånd med Sarinvomit og Godslaying Hellblast på Von Frost Records. Devilutionlæsere, de seje af dem som fornægter hip stonerrock, vil sikkert huske tyrkiske Burial Invocation, der spillede Kill Town Deathfest på Dortheavej. Jeg fik da røget et par pinde med de flinke tyrkere, der hader religion som pesten.

Tyrkiet er et kompliceret land. Ude på bøhlandet er der mange meget troende muslimer, mens storbyerne kan byde på øldrikkende langhårede dødsmetal ateist headbangers. Faktisk er disse headbangers så glødende ateister, at mange tyrkiske dødsmetal bands insisterer på, at de spiller "blasfemisk" dødsmetal, ikke kun dødsmetal. En ven sagde på Metal Magic, at Hellsodomy havde fået dødstrusler fra diverse tyrkiske religiøse grupper. Ja, danske Copenhell-borgerdyr, her er ligesom noget på spil, andet end din nye grimme heavy-tatovering, du viste de andre til julefrokosten i banken.

Sarinvomit fra Istanbul har eksisteret siden 2013 og 'Malignant Thermonuclear Supremacy' er deres debutalbum. Og det er faktisk årets første rigtige metalmesterværk for undertegnede. 45 minutters perfektion, fordelt på syv numre, der bare pisker derudad som en grum ebola-epedimi på amfetamin fra første infektionsangreb 'Perishing in Eternal Void'. Jeg vil betegne det tyrkiske bands stil som en koldblodig og grotesk hurtig blanding af canadisk war metal (Death Worship, Revenge) og thrashet svensk black metal (Watain, Marduk). Sarinvomit er utroligt tighte i deres ultrabrutale blastbeatinficerede soniske hærg, så man taber både næse og mund. Lige meget hvor rutineret man er i de sidste 30 års ekstremmetal, er det her absurdt aggressivt og orgasmefremkaldende tilbedelse af had og destruktion.

Er det blasfemisk? Mange war metal bands synger om geder og nekrofili, men 3. verdenskrig og den totale atomare ødelæggelse lader til at være hovedbudskabet i Sarinvomits teksuniverse, så ingen gedevoldtægter af kvinder her.  Jeg vil oversætte Sarinvomit til "nervegas-bræk", altså en blanding af opkast og et kemisk våben. To medlemmer bærer også gasmasker live. Som den kvikke læser kan se, kører det rigtigt godt for den tyrkiske ekstremmetal-scene for tiden. Faktisk bedre end de fleste lande i Europa. Så fuck Erdogan, og den ged han red ind på. All hail Sarinvomit!!!