Ozzy Osbourne er den niende patient, der bæres på hænder og fødder gennem 13 sange af venner og bekendte, der desværre ikke har den ønskede gennemslagskraft.
Brødrene Loeffler brillierer trods skriveblokeringer og tydelige tegn på, at dette meget muligt kunne blive Chevelles sidste plade.
Der var næppe nogen der havde forestillet sig, at en underlig genre-hybrid af en debutplade ville sætte så stort et aftryk på musikindustrien og folks accept af metal i den brede bevidsthed.
Der er stjernestunder at finde på Judas Priests nye album: ’Firepower’ er en del bedre end normalen for album, som man kalder for ”det bedste siden [titlen på bandets sidste rigtige klassiker]”. Men der er for meget fyld.
Hvis man vender ottetallet på langs og derved gør det til tegnet for uendelighed, giver det et indblik i, hvor kedelig Incubus’ seneste udgivelse, ’8’, til tider er.
De første gennemlytninger af 'Scream' er lammende. Det ene intetsigende nummer afløser det andet. Men hold fast i albummet, for flere af numrene åbner sig.
