Manden med Weekendvesten: del 5 – Handler kopivarer

Manden med Weekendvesten er sulten efter ægte heavy metal, og han er denne gang i selskab med et lige så hungrende pigebarn.

Manden med Weekendvesten læser Weekendavisen, Pepsi Max, henter børn og skammer sig over ikke at køre med cykelhjem, selvom det ødelægger frisuren – og så er der groft sagt ikke mere følelse af rebelskhed tilbage. Altså ud over heavy metal. 

For det er således, at for Manden med Weekendvesten er heavy metal den eneste eskapisme – det er en flugt ind i en verden, hvor han selv bliver vildere og farligere og naturligvis mere attraktiv for det modsatte køn, når han lytter til hævi mædl!

Men skabes den slags heavy metal stadig? Det er Manden med Weekendvesten nødt til at finde ud for at finde vejen ud af 40'ernes trygge midtlivskrise!

Manden med Weekendvesten – del 5

Manden med Weekendvesten stoppede på sin intense rejse fra børnehaven Radisebedet foran Meny, fordi der stod indkøb på menuen efter en arbejdsdag med Traveler i ørerne. Den sidstfødte tog sædet i indkøbsvognen, mens det canadiske bands anden skive, ‘Termination Shock’, stadig havde en lille plads i hans øregange.

En klassisk udgivelse baseret på og kopieret fra et større engelsk band navngivet efter et torturinstrument - musik for Manden med Weekendvesten, hvorimod pigen i vognen mere var til det uforglemmelige og uafrystelige soundtrack fra den iskolde thriller 'Frost'.

Men som altid kommer den mindstes behov først, og efter en (i det østerbroske) skamfuld børnebolle bagt på det pureste luft var lagt i hendes hænder, sneg Manden med Weekendvesten sig forbi spelt-fascisternes bebrejdende blikke og ind i butikken. For næste behov handlede også om afkommet og hendes brug for bleer i et søvnigt natteliv under Elsa og Anna-sengetøjet.

Her fik Manden med Weekendvesten for første gang brug for en ballast af solid heavyrock til at bære ham oppe, når han som tidligere benhård metaller skulle træffe det korrekte valg i et enormt udvalg af heftigt absorberende panties til det opretstående børnehavebarn. Fuldstændig som første gang et hot badejern i en ophidsende flirt over rattet midt i myldretidstrafikken bliver taget i at have ergonomisk korrekt BRIO-barnesæde på KIA’ens anden række, så er det en total afvæbning af ungkarlelivet, når den unge butiksansatte stryger forbi Manden med Weekendvesten og placerer ham i kategorien afdanket far til to.

Han havde brug for modvægt, og Traveler havde givet ham en delvis tyngde, der kunne gøre ham i stand til at gå forbi det dyre mærke med alle de rigtige grønne mærker på og vælge det lidt mere edgy billige produkt. For godt nok har canadierne ikke sat mange originale riffs ind på ‘Termination Shock’, men de gør det med en frisk og naiv stil, så man fristes til at tro, at de ikke selv ved, hvilke idoler de rider på skuldrene af.

(Manden med Weekendvesten handler videre efter dette Maiden-ripoff) ">


Og kan man overhovedet finde det ægte i en så gammel genre? Manden med Weekendvesten er i tvivl, da han tvinger på indkøbsvognen op på to af de slidte hjul og undsiger barnets plagen om bakteriebefængt blandselvslik for at finde vej til de økologiske grøntsager. Skal man finde det rene for at finde det ægte ,eller skal klassisk heavy metal være behandlet for at kunne begå sig i moderne tid? Manden med Weekendvesten undgår behændigt broccoli, men bukker under for porrerne, der bedre kan blendes ind en børneacceptabel spaghetti med kødsovs.

For Traveler er problemet ikke, at de mangler fine riffs eller stærke melodier, og at de har deres forbilleder i orden, men at man præcist kan pege på, hvilket nummer de også har lånt fra. Og som i Manden med Weekendvestens madlavning føles det til tider en smule falsk, at man godt ved, det ikke er den ægte parmesan, som ungerne massakrerer den i forvejen tillempede bolognese med, men en lidt fortænkt og fattigere version fra et koldere land mod nord. Heldigvis fremturer Traveler energisk og driftigt nok til, at Manden med Weekendvesten beslutter, at det i en snæver håndevending kan gå an med den rette øl til.

Men Traveler er også bagt med børnebollens lette kalorier, og mens den evige udgift på indkøbsvognens plastiksæde fandt sine mest bedende blikke, måtte Manden med Weekendvesten erkende, at der kun var tid til rammen med 24 billige slavebajere til favorabel pris og ikke en længere afsøgning af hjemmebryggede øl fra multinationale bryggerier. 


Han styrede direkte mod kassekøen og begyndte første af en talrig række af skiftevis trusler om ingen skærm og løfter om utallige timer foran samme skærm, mens han lagde varer på skærmen og erkendte, at Traveler trods gode intentioner ikke havde sat sig fast og gav styrke i længere tid end de 40 minutter, skiven varede. Manden med Weekendvesten valgte på rebelsk vis at ignorere tilbuddet om sparemærker med dyremotiver og styrede mod bageren med et fromt håb om, at den like-på-instagram-optagede ekspeditrice bag disken havde glemt, at man maksimalt kan modtage en børnebolle pr. afkom.