Sort spaghettiwestern
Wormwitch-sideprojektet Vital Spirit er et yderst vellykket genresammensurium af et spaghetti western-soundtrack kogt i en pøl af sort metal
Tager man et kig på Vital Spirits bandcamp, så er der i bunden under tags skrevet ord som "black metal", "folk" og "spaghetti western". Og det kræver ikke mange minutters favngreb om skiven 'Still as the Night, Cold as the Wind' at indse, at disse tags i skøn forening er ganske rammende for den canadiske duos debutalbum, der kommer efter en enkelt udgivelse, EP'en fra 2020. Men helt uvante på musikscenen er duoen langt fra. Israel Langlais og Kyle Tavares er nemlig begge medlemmer af Wormwitch, som (også) har for vane at høste store ord her på sitet.
Det er ikke længe siden, at vi beskrev et band, der blandede banjo med black metal, og selvom banjoen ikke lige er i spil hos Vital Spirit, så er der alligevel ligheder til det formmæssige i at blande black med bluegrass som hos Primeval Well. Hos Vital Spirit blander de deres black metal op med en kulturel arv fra de indfødte amerikanere i et tekstunivers omkring det præ-kolonialiserede Amerika. Musikalsk er det black metal, hvor nogle riffs lige har fået lidt ekstra "twang" i passager, der lyder af spaghetti western og Ennino Moricones talenter, hvor man som lytter ikke ved, om det fortsætter i metallens univers, The Raveonettes eller noget helt andet.
Det er sagt med andre ord et ganske spændende bekendskab det her. Og at vokalen oveni så er fløjtende ligeglad med, at musikken under er ganske melodisk og stemningsfuld, og alligevel kaster sig ud i en rumklangsindsovset hysterisk vokal, som man ville have forventet det fra en norsk greve i de tidlige halvfemsere, gør kun kontrasterne endnu federe.
Selvom musikken kommer fra en duos hænder, så er der leget med flere lag i lyduniverset, end hvad de to herrer ville kunne fyre af uden "snyd" i en live-situation. Der er stemningsfyld elektrisk lead-guitar over dystre akustiske guitarfigurer, flere perkussive tilæg til trommespilet, og sammen bygger det op og bygger videre op til et klimaks, hvor black metallens fandeninvoldskhed virkelig viser sin bragende vitalitet. Der leges med temaer udover riffs og tremolo-fræseri, som vi ellers kender fra den sorte stil. Bedste eksempel er den flotte afslutning i lukkeren 'Lord of the Plains', selvom man allerede i åbneren 'Blood and Smoke' fik lidt af de kvaliteter, der var i vente.
Som med Primevel Well, så kan man også her sige, at selve black metallen ikke er i den allerbedste form. Det er klingekrydsningerne med andre elementer, der gør det til en samlet god pakke. Alligevel så er det, måske ikke overraskende Wormwitch-baggrunden in mente, også en ganske habil black metal med et let melodisk snit, som Vital Spirit leverer. Når der altså ikke lige koges spaghetti.