Mindre sjov, flere slag
Nordmændenes grindcore sparker dig så hårdt i mundtøjet, at selv de aflagte mælketænder hjemme i mors skuffe får ridser. Men fjollerierne trænges mere og mere i baggrunden af alvoren, og det hele gør noget mere ondt.
2. Her Kommer Enda En Dag
3. Ække En Av Dem
4. Skremm De Kristne
5. Arr!!!!
6. Kjønnsrasesinnskifteopperasjon
7. Dolkegubbens Harv (Ode til B2D)
8. Tottalt Kaos (Både Inni Og Uttapå)
9. Lille Stille Psykkopat
10. Har Du Eller Non i Din Familje Hatt
11. Vredens Vondeste Venn
12. Tankeskrekk
13. Lukten Av (Gårs)Dagens Rett
Det var den ondekradseme svært ikke at blive charmeret fra skræv til skalp, da norske Tottal Tömming sidste forår kastede debuten 'Schtøgg Skive' i grams. En plade, der handlede om dolke, slagsmål, akavet dumhed og en verden fuld af røv. Alt sammen serveret som musikalsk afvekslende og ret eminent spillet grindcore med norske tekster, der var mindst ligeså højpandede som fladpandede. Det kunne tillade sig at være sjovt og dumt, fordi det først og fremmest var virkelig godt.
Siden har bandet gjort sit for at få folk til at forelske sig i dem med en ikke uvæsentlig SoMe-tilstedeværelse, et fremragende cover af Suicidal Tendencies' 'Institutionalized' på norsk, et endnu mere fremragende cover af Queens 'Bohemian Rhapsody' på virkelig meget norsk, der kun vil gøre dit liv bedre og som passer ind i hvert hjem, samt flere liveversioner af CCR's 'Proud Mary', end det skulle være noget band forundt at indspille.
16 måneder efter debuten følger den norske kvintet nu op med langspiller nummer to, 'Tankeskrekk'. Med så kort tid mellem de to plader kan man nemt forledes til at tro, at der ikke har været den store udvikling i bandets grindcore, men produktiviteten til trods er de nye træk overordentlig tydelige på album nummer to.
Var 'Schtøgg Skive' en lørdag formiddag, hvor solen skinner, du stadig er lidt bagstiv og fjollet, og hvor du om lidt skal mødes med drengene og snakke om de tåbeligheder, weekenden byder på, er 'Tankeskrekk' i stedet en regnfuld søndag aften, hvor tømmermændene for alvor har sat ind, kæresten synes, du er et fjols, fordi du har drukket dig for fuld, det regner udenfor, og det job, du virkelig hader, står og venter på dig næste morgen. Pladen er introvert, mørk og melankolsk. Og teksterne og temaerne, selv om de stadig er tilstræbt humoristiske, gør noget mere ondt.
Mere mørke, mere smerte
Titlerne siger det så rigeligt, men numre som 'Her Kommer Enda En Dag', 'Tottalt Kaos (Både Inni Og Uttapå)', 'Lille Stille Psykkopat' og det næsten blackmetalliske titelnummer er renset for den akademiske landsbytossehumor, som prægede debutpladen. I stedet er det mørke, frustration og desperation, der nu præger Tottal Tömming og i særdeleshed frontmand Sigrid Vollgraven, eller Morten Müller, som han rettelig hedder. Tematisk er 'Tankeskrekk' et terapeutisk projekt for ham, hvor han behandler sin egen depression og sociale angst med rigelige mængder grindcore og, trods alt, stadig en hvis portion grin i mundvigene.
'Har Du Eller Non i Din Familje Hatt' er både fjollet og smertefuld, mens 'Skremm De Kristne' vel er denne plades bredtfavnende banger, som du bare kan råbe med på, fordi det er fedt ikke at være kristen og så kunne mødes om det. Og er det ikke simpelt og fængende nok, kan du også fjolleråbe med på 'Arr!!!' Du kan nok gætte teksten.
Selv om pladen mangler en smule af den overstyrede fandenivoldskhed, som tekstmæssigt drev 'Schtøgg Skive' fremad, til fordel for en mere introvert eftertænksomhed, holder 'Tankeskrekk' dog stadig vand. Af den simple grund, at Tottal Tömming er forbandet dygtige musikere. Bandet spiller grindcore med så meget variation i udtryk og tempo, at det aldrig bliver fladpandet og ligegyldigt. Der er groove, et sejtrækkerriff hist og her, lidt dub, tendenser til lejlighedsvis svart metal, skæve rytmer og frem for alt en grindcore, der
sparker dig så hårdt i mundtøjet, at selv de aflagte mælketænder hjemme i mors skuffe får ridser.
'Her Kommer Enda En Dag', 'Arr!!!' og 'Dolkegubbens Harv (Ode til B2D)' er voldsomme, tonsende lydoverfald, der måske ikke har det der store hitriff eller -tekst, som eksempelvis 'Jeg Har En Kniv (Kniv)' på forgængeren, men til gengæld stadig er grindcore af høj musikalsk kvalitet. Selv om pladen har et par småkedelige skæringer undervejs, og selv om man godt kan tage sig selv i at savne den galmandshumor, som forgængeren besad, så er 'Tankeskrekk' stadig en grindcore-plade med masser af kvalitet og albuerum. Også på en søndag aften med tømmermænd.