Job for a Cowboy har for alvor lagt deres core-momenter på hylden og disker i stedet op med dødsmetal-lækkerier over hele linjen, hvor især lir fra bas og trommer må fremhæves på den glimrende 'Sun Eater'.

Efter en ordentlig mavepuster vender bandet tilbage til tidligere udgivelsers format.

Engelske Anaal Nathrakh blander alskens godter i en stor pærevælling til ekstrem metal, der finurligt nok fænger og er svært vanedannende, selvom de programmerede trommer måske er et minus.

Hollandske Antropomorphia er ude med andet album siden gendannelsen i 2009, og det er et udmærket dødsmetal-album, der trods en klar oldschool forankring også har lejlighedsvist groove en en smule sort stemning.

Cannibal Corpse holder gang i deres karriere med den dystre og udmærkede 'A Skeletal Domain', der både har gode sange og lidt fyld.

Cannibal Corpse udsender deres 13. studieplade 'A Skeletal Domain' i næste uge. Vi har smuglyttet til den sammen med Sort Søndag.

Første udspil fra Wovenwar er en befrielseskamp for fire af medlemmerne med fortid i As I Lay Dying. Det lykkes for dem at befri sig fra ex-bandets lyd, men debuten lykkes ikke med så meget andet.

De svenske vikingemetallere King of Asgard bevæger sig ind i særere og mørkere egne af metallen.

Allegaeons tredje udspil er en bouillonterning af detaljer og store armbevægelser, der både kan tages i ét eller nydes i en opløst variant.

The Black Dahlia Murder sled og slæbte og fik til sidst hevet en solid søndagskoncert ud over rælingen.

Whitechapel har pillet ved forholdet mellem death og core og tilføjet en del unødvendige ingredienser. Og resultatet er derefter.

I seneste udgave af Devilution anmeldte vi det nye album fra svenske Portrait, der også gæster Danmark til sommer i forbindelse med Metal Magic Festivalen i Fredericia i juli. Devilution har talt med guitarist Christian Lindell.

Svenske Portrait kan spille firsermetal til perfektion. Men der mangler lidt originalitet i materialet.

Amerikanske Mount Salem spiller en blanding af stenalderdoom og  psykedelisk rock, og det er da fint nok. Men hvorfor skal det lyde, som om det var optaget på en ITT kasettebåndoptager i 1971?

Svenske Sister brager energisk igennem på 'Disguised Vultures' med en potent omgang sleazy, glammet og punket hård rock, der er ret godt i sin helhed, men som endda også rummer sange med hitpotentiale.

Selvom man spiller guitar for Madonna, så kan man jo godt have styr på andet end popmusik og levere et helt fornuftigt hårdtslående album i grænselandet mellem rock, metal, grunge og poppens sans for fængende vokalmelodier.

De danske thrashpionerer sender deres album nummer syv siden 1985 på gaden. Ny sanger og ny trommeslager rykker bandet i nye, spændende retninger.

Hail of Bullets forener vildskaben fra debuten og mixer den med opfølgerens mere stemningsladede album og er dermed endt med et stærkt, dynamisk og vellydende album.