Cattle Decapitation har på deres syvende album overgået sig selv med et vanvittigt, apokalyptisk mesterværk
Det forrige album så allerede Job for a Cowboy smide nogle af "core"-tendenserne. På dette tredje album spiller de nu nærmest udelukkende dødsmetal. Og det er et stærkt album.
På deres fjerde udspil, 'Fire Make Thunder', gør OSI, som de altid har gjort: de moderniserer prog-musik fra forskellige æraer og tilføjer deres helt eget udtryk.
Cannibal Corpse har med 'Torture' begået en ganske gedigen plade, som med tyngde, brutalitet og groove nok skal få smilene frem hos deres fans.
Goatwhore har på sit femte album perfektioneret sin lyd og rammer nu en ondere omgang Kvelertak, hvor der også er kastet lidt dødsmetal og Bay Area-thrash ind.
Mens Nergal har kæmpet mod kræft, genudgiver Behemoth 'Demonica', der er en dobbelt-cd bestående af tidlige demoer og som viser Behemoths spæde start.
"Ripper" Owens og andre prominente navne er allerede klar med andet album under banneret Charred Walls of the Damned, som ellers først blev dannet i 2009.
Brutaliteten er i front hos svenske As You Drown, som er klar med sit andet album på Metal Blade, og som første gang står menuen på dødsmetal.
Jens Franco anmelder denne gang en opsamlings udgivelse, 'Servants of Chaos', med det amerikanske proto-doom metal band Cirith Ungol.
Hvis Down satte sig for at gøre det hele lidt mørkere og lade Phil synge som i black metal, så ville resultatet nok lyde som Glorior Bellis fjerde album.
Selvom Rose Funerals breakdowns hurtigt bliver ensformige, så er der bare så mange andre lækkerier, der gør gruppens andet album rigtig fedt.
For otte år siden hørte man igen fra Fates Warnings tidligere og unikke sanger - nu er han igen aktiv med et fantastisk album i samarbejde sin gamle bandkammerat Jim Matheos.
Guitararbejdet er imponerende på Anteriors andet album, som desværre lyder så perfekt, at det virker ubehageligt kalkuleret.
I jagten på den gimmick, der skal få Powerwolf til at skille sig ud fra mængden, taber bandet både sig selv og musikken på gulvet.
Battlecross er slet ikke noget dumt nyt bekendtskab, bekendtgør skribent Molin.
Svenske Sister er på mange måder et ligegyldigt bekendtskab, men alligevel er der noget charmerende ved deres debut.
Amerikanske The Black Dahlia Murder fortsætter i den deathcore-stil, som det er kendt og respekteret for at spille så vel, og det er der kommet en nørdet og alsidig plade ud af.
Den anden skive fra Barn Burner kombinerer stoner- og klassisk rock med heavy metal og resultatet er egentlig frisk og frækt, men indtrykket dør lidt ud i længden.
Med den ottende studieplade gør Vomitory ikke den store skade. Her er alt, som det plejer.
Amon Amarth er ganske givet ikke et revolutionerende band, men som liveoplevelse, kan de stadig en del.