Cirith Ungols sjette og måske sidste album er tidløs og formidabelt velspillet metal fra en af genrens store stilskabere.
Primordial går sig selv i bedene på nyt album, der veksler mellem absolut topklasse og mådelig mellemvare.
Kannibalernes overherredømme er intakt, distinkt og skærer i de rette lemmer trods skabeloner og gode intentioner.
Med 'Tomb of the Mutilated' cementerede Cannibal Corpse sig som det største dødsmetalband. Vi ser på den historiske milepæl, der kom med i en Hollywood-film.
Mantar er tilbage. Den dynamiske duo sætter af, hvor de to forrige plader mødtes og smadrer alt inventaret til din fest
Gammel kærlighed kan ruste. Men med flid og polering kan den skinne så stærkt som den nogensinde har gjort.
Cirith Ungols genstartede karierre lever på denne EP kun delvist op til fordums storhed, men det smager dog af mere.
'Violence Unimagined' er en velproduceret sag, men spørgsmålet er, om den bedre lyd koster på charmekontoen i sidste ende.
Inden længe er Demon Head ude med deres fjerde fuldlængde album, som bliver debuten på Metal Blade Records. Vi har taget en snak med dem om rejsen fra den københavnske undergrund til at blive signet på et af verdens største metallabels.
Med ‘Eaten Back to Life’ blev dødsmetal så farligt, at pladen var forbudt i Tyskland i flere årtier, og Cannibal Corpse blev så populært, som ingen politiker turde have mareridt om.
The Black Dahlia Murders seneste udgivelse er en forglemmelig fornøjelse.
At beskrive Igorrr er som at forsøge at sømme spaghetti fast til væggen. Begge dele er et ugudeligt og klistret Sisyfosarbejde, og det er lige så umuligt, som det er underholdende.
Det er 35 år siden, Slayer udgav deres debutalbum, ’Show No Mercy’. I aften spiller de i Royal Arena på deres sidste verdensturné. Selvom debuten næppe kommer til at fylde på aftenens sætliste, er det værd at kigge tilbage mod det album, hvor det hele startede.
Bandkollektivet The Ocean bryder fem års albumpause med en udgivelse om Jordens geologiske udvikling gennem millioner af år. Den progressive post-metal er stort tænkt og ambitiøst udført, men også noget uforløst.
Primitiv dødsmetal af stockholmerskolen, som dine forældre hadede den: LIK er fuldt bevidste om det absurde og dumme i deres musik, og de administrerer det med klasse.
Primordial hylder man ubetinget, ellers er man en forbandet poser. Den skygge af tvivl, singleforløberne måtte have kastet over ens sind, fejes triumferende bort af ‘Exile Amongst the Ruins’.
Det er hånden på sværdet og næven i vejret, når Visigoth spiller op til heltemetallisk dåd på ’Conqueror’s Oath’, men et brud på mytologien og en lettere uvarieret sangskrivning fører kun til en delvis sejr.
Den britiske supergruppe Good Tigers debut, ’A Head Full Of Moonlight’, var intet mindre end en ualmindeligt positiv overraskelse. Andet album, ’We Will All Be Gone’, er det stik modsatte.
Det er den almægtige natur og lokal folklore, som Hamferð kanaliserer ud i deres nordiske lyd. Men ved at underspille deres dødsdoom begår den færøske gruppe en fatal fejl: Det går hen og bliver kedeligt.
Dødslegenderne kører den hjem på rutinen – på godt og ondt. En solid produktion, der er til alle medlemmers fordel, overskygger ikke, at 'Red Before Black' hviler for meget på laurbærrene.