1993 var året, hvor goth metallen vandt indpas i de bredere masser – og det fjerde album blev med ét det skelsættende af slagsen, der satte Paradise Lost på dagsordenen.
Opeths ’Blackwater Park’ fylder 20 år, så vi har kigget nærmere på en plade, der på mange punkter signalerede begyndelsen på enden for det Opeth, hvis melodiske dødsmetal i forvejen adskilte sig væsentligt fra den slags, vore blå-gule naboer ellers specialiserede sig i.
Bury Tomorrow har efterhånden skrevet den samme sang i 11 år, og har kun perfektioneret deres tilgang. Således er ’Cannibal’ endnu en stilsikker metalcoreudgivelse og endda med en enkelt mindre udviklingsmæssig overraskelse.
Bury Tomorrow forsætter med at gøre hvad de er bedst til. Der er både deres force og hæmsko.
Det tætteste, man kommer på en spirituel oplevelse uden at blive medlem af en sekt eller læse selvhjælpsbøger: Det 19 år gamle mesterværk transporterer stadig sin lytter uventede steder hen.
12. juni 1995 udkom ’Draconian Times’, der er et overflødighedshorn af majestætiske riffs. Pladen solgte 1.5 millioner eksemplarer og gjorde ved udgivelsen Paradise Lost til et af metalscenens største navne.
Smag og behag er som bekendt forskellig. Men i denne Metaldikator skal der slås et ordentligt slag for, at Metallica nu var bedst, da de var helt friske fra metalfadet.
