Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Svensk sort metal

Updated
KongKent anmelder den nye skive fra Mörk Gryning ”Den mørke solopgang” er svensk black metal, og en ganske god cocktail af slagsen. ”Pieces Of Primal Expression” består af otte solide black metal sange, der alle er omkring fem – seks minutter lange, og dermed en anelse længere end de sædvanlige tre–fire minutter hurtige sange der kendetegner genren, og det er rart med lidt variation. Mörk Gryning gør en smule brug af både keyboard og violiner, men kun enkelte steder på pladen, og på den måde får de begge instrumenter til at virke fint som supplement og ikke et kedeligt overdøvende irritationsmoment.

Produktionen er også ganske flot, og der er derfor ikke den lidt hule garage-lyd over det, som der eksempelvis er på Darkthrones plader. Alt sammen noget der trækker i den rigtige retning af en solid black metal plade. Skiven er lettilgængelig for både erfarne black metal lyttere, samt for eventuelle nye disciple i flokken. Alt i alt en positiv oplevelse som selv kæresten billigede?!?! (pas på Kent, det er vist en finte! – red.) Overrasket? Det var jeg fan’me også! Men skiven er skam ganske respektabel.

Titel
"Pieces Of Primal Expressionism"
Distributør
Karakter
3