Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Krydsfeltet mellem Kyuss og Sum41

Updated
1000mods - Youth of Dissent

Græsk ørkenrock lige til at smide på anlægget i din gamle spand, når du skal ud at køre i sommervarmen.

Kunstner
Titel
Youth of Dissent
Dato
24-04-2020
Genre
Trackliste
1. Lucid
2. So many days
3. Warped
4. Dear Herculine
5. Less is More
6. 21st Space Century
7. Pearl
8. Blister
9. Young
10. Dissent
11. Mirrors
Forfatter
Karakter
4

Selvom man måske tænker mest på hvide strande, bløde bølger, sjælløse all inclusive-hoteller eller måske, i disse dage, flygtningelejre og elendighed, når talen falder på Grækenland, er der nu også adskillige lokationer med meget tørt og nådesløst klima. Selvom den eneste reelle ørken ligger på Lemnos over 400 kilometer væk, gør de fire peloponnesere i 1000mods absolut deres bedste for at udbrede ørkenstemningen til resten af halvøen med deres fjerde plade.

Youth of Dissent lægger hårdt ud. De buldrende trommer og den tunge bas er spændt for vognen fra første sekund, og vi bliver revet med i en upbeat rutschebane af et track. Det kører hårdt og effektivt på, og man får knap mulighed for at trække vejret i det korte break, inden de to leads og den massive rytmesektion trækker os med igen i en ekstratur i forlystelsen. Selvom man skal holde arme og ben inde i vognen, er det svært at sidde stille.



Det starter med “K” og rimer på “sjus”.
Altså grækernes yndlingsband. Der kan ikke herske den mindste smule tvivl om, at grækernes absolutte inspiration er pionererne i verdens bedste stoner rock-band Kyuss. Alt fra trommerne over bassen til guitarerne og selv vokalen kan spores direkte til den spæde start i Californiens Palm Desert. 
Og det er godt, for siden 1995 har vi ikke haft noget, der kan kradse denne specifikke kløe, ud over måske lige Queens of the Stone Ages enlige mesterværk 'Songs for the Deaf'. Ikke engang revivalforsøget Vista Chino ramte lyden lige så godt, som 1000mods gør. 

Det særlige' grækerne kan, er at ramme tyngden. Kyuss var tungt som bare pokker, ikke mindst på grund af Josh Hommes absurde guitarteknik, og lige præcis her rammer 1000mods' hvor hverken QOTSA eller Vista Chino kunne det. Det er møgtungt. De to guitarleads lægger en gevaldig pude rundt om det samlede lydbillede, mens forsanger Dani G lægger lige så meget energi i at rive i bassen, som han gør i at levere attitudefyldte vokallinjer. 

Særligt ‘Warpeds’ jackhammerriff kombineret med den vrængende vokal lægger sig direkte i slipstrømmen af mesterværket 'Welcome to Sky Valley' og ville nærmest kunne finde plads på denne.

Hvad med noget nyt?
Okay, okay. Så fedt er det måske heller ikke bare at lyde som et band, der gik i opløsning for næsten 25 år siden. Kan 1000mods noget andet?

Ja, heldigvis. Der er faktisk grunde til at lytte til dem i stedet for bare at finde de gamle 90’er-plader frem.
1000mods smider nemlig også nye boller i suppen, og disse peger endda i hver deres retning. 

Først og fremmest spiller Giannis S. og Giorgios T. så enormt godt på deres guitarer, at de er i stand til at levere nogle højst lirede soloer og seksstrengsgøgl og derved tilføje en god psykedelika til musikken — og det endda uden at det bliver snorkefremkaldende eller obskønt, som vi oplever det hos blandt andre Elder, der i øvrigt venligst bedes slappe lidt af.

‘Dear Herculine’ er et meskalintrip i ørkenen, og de flippede guitarstykker, den syrede tekst og den højtflyvende solo hen mod slutningen leder tankerne på et moderne vision quest.

Det andet og fuldstændig modsatte element er inklusionen af seriøst dansable og, i mangel af et bedre ord, bouncy poppunkriffs.

‘Less Is More’ kunne nærmest ligeså godt være spillet af Sum41, hvis de altså stadig lavede musik, man gad lytte til. Muligvis viser min alder sig, men det her nummer går direkte i hjertekulen. Den teenageangsty lyrik appellerer direkte til mænd som mig, der voksede op i omegnen af nu-metal og pop-punk og som så 'American Pie' alt, alt for mange gange.

Tyngden er der dog stadig og det er en enormt interessant kombination. Jeg ville ønske nogen havde spillet på denne måde, da jeg var ung.



'Youth of Dissent' har det hele. Inklusive stille og mere afdæmpede numre. Og selvom et track som ‘Young’ byder på udmærket guitarvrælen, er det ikke her, 1000mods’ styrke ligger. Man kan spørge sig selv, om det er den slags, de vil fokusere på. Ikke at det er dårligt, og man kan også stadig flyde rundt i sin bil, mens den kører, men det er ikke de tracks, der vil blive husket. 1000mods banker den i stedet i mål med et fremragende samspil, inspireret Kyuss-homage og, frem for alt, fede riffs.