Bandet, der ynder at lave sjov med sangtitler, kan såmænd sagtens lave dødsmetal selv, men det bliver aldrig andet end kød og kartofler.
Norske 1349 har kastet lidt thrash i lydbilledet på deres syvende studieplade, der er præcis lige så hurtig og beskidt som de forrige plader.
Spanske Wormed leverer slagkraftig og kontant tech-død, der sjældent forfalder til navlepilleri og selvfede jazz-eventyr.
Heilung overgår sig selv på ’Futha’, der er væsentligt mere helstøbt og forførende end bandets debut, som med et par års forsinkelse tog metalverdenen med storm i 2017.
Skilsmisser kan få noget ellers dødt og borte i mennesker til at blomstre igen. Men i bandskilsmisser er et soloprojekt langt fra altid løsningen. Med sit hidtil stærkeste udspil demonstrerer Abbath dog, at han ligesom Abba og Sabbath kan lave solid, gennemført musik.
Forventningerne er høje, når en af den norske black metals mest berygtede karakterer udgiver ny musik. Med sit nye projekt viser Gaahl en ny side af sig selv i en ny kontekst, som ikke vil falde i god jord hos alle gamle fans.
Græske Rotting Christ udgiver med ’The Heretics’ en vellydende plade, der blander død, black og atmosfæriske lyde bedre, end man lige skulle tro.
Allstar-trioen Vltimas holder det enkelt, brutalt og suverænt på den dødsmetalliske debut, som byder på velskrevne sange og sublim produktion fra start til slut.
Misery Index har stadigt rigeligt med brutalitet, politiske paroler og lyttevenlige ørehængere i sig på deres første plade i fem år.
Hate Eternal lyder, som Morbid Angel burde lyde anno 2018, og sørger med ’Upon Desolate Sands’ for den klassiske dødsmetals velbefindende. Uden at være nyskabende.
AMF-aktuelle Beyond Creation leverer en teknisk fin og afvekslende dødsmetalplade, som dog savner egentlige højdepunkter midt i ekvilibrismen.
Vreid gør hverken deres fans vrede eller lykkelige på ’Lifehunger’, der har alle de elementer, man kan forvente sig fra bandet, men ingen mindeværdige sange.
Der excelleres i progressiv dødsmetal af den gamle skole komplet med fusionsjazzet basspil og thrashet modvægt på Horrendous' fjerde og fremragende album.
Islandske Auðns nordiske black metal forvandlede en lun, solrig og middelmådig eftermiddag til en iskold, atmosfærisk og storslået oplevelse.
Dødsmetal, prog og moderne groovetendenser lever side om side i mørket hos tyske Alkaloid, der tæller adskillige erfarne musikere fra den tekniske dødsmetalscene. Deres andet album er veludført og poleret progressiv ondskab.
Deströyer 666 er klar med en single, der viser, at bandet lever og stadig kan deres blanding af black metal og thrash. Godt håndværk uden at være prangende.
Med deres femte fuldlængde har finske Hooded Menace lavet noget nær en helstøbt plade, der også lykkes med at spiffe sin genre op. Medrivende doom metal, der går i nakkemusklerne!
Ti plader inde når Shining et nyt højdepunkt i en diskografi, som man fortsat forundres over er så solid, som den er.
Vaklende mellem malerisk storhed og vulkansk eksplosivitet er andet udspil fra Auðn en adstadig drømmerejse ind i det islandske sind.
Progressiv ekstremmetal tilført passion for klassisk musik; Ne Obliviscaris burde være dit nye yndlingsband og overtage musikherredømmet, og det kan kun gå for langsomt.