Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Kognitiv dissonans

Populær
Updated
Kognitiv dissonans
Kognitiv dissonans

Hvis det, du vil, bare er at spille grindcore, så er der jo ingen grund til at lægge skjul på det. Men hvis det, du spiller, så ikke nødvendigvis bare opfattes som grindcore, har du lidt af et problem.

Kunstner
Titel
Grindcore
Trackliste
We're Calling You Out
You Take
Inaction
Quit
Protest Culture
Faith Is a Hearse
Anything to Shock
Nothing (That's All You Have to Give)
Identity in the Internet Age
Consumption
False Brotherhood
Drown
Karakter
3

Det er ikke til at tage fejl af Unrests gode intentioner: Titlen på deres debutalbum, 'Grindcore', og et bandnavn, man næsten må formode er en hyldest til Disrupts klassiske grindcoreplade fra 1994, får en til at forvente en solidt retro omgang smadder. Derfor er det vildt forvirrende, når det, der så kommer ud af højtalerne, i så høj grad lyder som alt muligt andet end grindcore, først og fremmest Stockholm-død lige ved at kamme over i groove metal. Der er selvfølgelig ingen, der siger, at det nødvendigvis skal være så entydigt, men når man ligefrem opkalder sin plade efter en genre, skulle man næsten tro, at man ville prøve hårdere på at efterleve formalia, med mindre der simpelthen er tale om bevidst signalforvirring. Sådan lidt som da industrialbandet Throbbing Gristle i sin tid kaldte en plade '20 Jazz Funk Greats', eller da Dean Blunt sidste år udgav pladen 'Black Metal' fyldt med sær artpop.

US-metallens evindelige hybridisering

Jeg tvivler dog på, at Unrests agenda er helt så kringlet, de fremstår i hvert fald ikke særlig komplekse eller for den sags skyld ironiske ellers. Forklaringen skal nok snarere findes i bandets rødder i Philadelphia: Den amerikanske metalscene har i de senere år været præget af en hybridisering, hvor genreskel udviskes, og metallen åbnes mod et publikum uden for scenen, ofte ved at gøre den mere spiselig med en større genkendelighed fra andre musikformer i strukturen og desværre ikke sjældent på bekostning af et egentlig originalt udtryk. Eller sagt på en mindre diplomatisk måde: Der er en bølge af US-metal, der mere end noget andet synes rettet mod Vice-læsere, der lige skal ruskes rundt på vej fra diskoteket til designbureauet. Det er catchy og uortodokst, men bare ikke særlig langtidsholdbart. Og den bølge rider også Unrest med på.

Bandet har så godt nok fået det officielle Nasum Grind Seal of Approval, og det er selvfølgelig også derfor, man får alle de associationer til svensk 90'er-død: Den grindcore, Unrest bekender sig til, er 90'ernes mere polerede, mere dødsmetalpåvirkede lyd, snarere end 80'ernes oprindelige crustpunkede grindcore. Det er fair nok, grindcore er noget forskelligt for forskellige lyttere, men tempoet er altså også noget lavere hos Unrest end hos de svenske forbilleder.

Dobbelt op på growl

Når alt det er sagt, så har Unrest ret godt styr på det, de gør. Gode hooks, den lejlighedsvise grooviness er faktisk reelt groovy, men holdt i kort snor, så de ikke får forvildet sig ud i rot'n'roll eller direkte groovemetal. Den dobbelte leadvokal er et stærkt kort, som sikrer afveksling og accentuering af det udtryk, de går efter i det enkelte nummer. Det er altså stadigvæk et trick, flere bands i genren med fordel kunne benytte sig af, lidt ligesom sludgebandet Yautja gjorde det på deres debutalbum sidste år. Hvor Yautja så er afledt af grindbands, udspringer Unrest af dødsmetal: 2/3 af bandet kommer fra Trenchrot, der gør sig i en stærkt Asphyx-påvirket død.

Det er med andre ord ikke ønsket om at skabe noget skelsættende originalt, der driver de her tre fyre, og det er også i orden. Bands er blevet til på baggrund af værre målsætninger end at ville lyde som Asphyx eller, som her, Nasum. Kunne man så end have ønsket sig, at den ville grinde en del mere end tilfældet er, er 'Grindcore' slet ikke en dårlig plade. En fin plade er den, et pænt stykke over middel, god endda. Men jeg tvivler stærkt på, at det er en plade, jeg kommer til at vende tilbage til om et halvt år. Hvis jeg får lyst til at høre noget i stil med den på et tidspunkt, vil jeg vælge noget med personlighed. Noget, hvor formlen ikke er så sikker som her. Måske endda noget rigtig grindcore.