Et taknemmeligt publikum og et velspillende band udgjorde et godt fundament. Men energien var svær at holde oppe for fortidens giganter i Sum 41.
Fænomenet Heilung rundede deres første europæiske turné af med en triumferende afslutning i Amager Bio.
Der var kranier og flammer på tøjet. Corpsepainten var nogle steder knivskarp og frisk, hos andre mudret og ond. Amager Bio summede af forventning. Og der var osterejer alle vegne.
Gulvet sejlede i Amager Bio, publikum var tændt, og aftenens hovednavn leverede på sin vis, men det blev mere til fadøl end decideret fest.
… og storhed genbesøgt. Machine Heads tretimersmaraton af en charmeoffensiv var en blanding af det bedste og det værste fra bandets diskografi, inden det kulminerede i en gennemspilning af ’Burn My Eyes’.
Der blev både skreget og skrålet i salen, da Symphony X i søndags besøgte Amager Bio. Denne gang uden et nyt album på tapetet, og med rig plads til at grave dybere spadestik tilbage i tiden.
Steve Hacket vidste, hvad Genesis-fansene kunne lide, og skruede op for teatret under den dedikerede hyldest til fan-favoritten 'Selling England by the Pound', leveret med behørig pomp og pragt.
Fem minutters virkelig fedt nyt. 70 minutters velspillede og velkendte klassikere. Dizzy Mizz Lizzy leverede som altid en solid oplevelse. Men helt godt nok til den officielle åbning af Amager Bio blev det aldrig.
Når staben af devilutionister ikke kunne finde ud af at anmelde et band med en forvokset gul gummiand på scenen, så må man jo i Blastbeast-regi træde til og hjælpe. Derfor kan du nu, meget eksklusivt, læse en Søren Weiss-anmeldelse på Devilution.
Det var en noget rodet affære, der udspillede sig i Amager Bio, da spillestedet torsdag aften inviterede til nu-metallisk nostalgitrip.
Der blev skudt med metallisk spredehagl i Amager Bio, og hvor Jinjer ramte det musikalske lavpunkt, var Amorphis den sikre vinder, der med solidt bid og kraft sikrede fællessangen på en sen mandag aften.
En ædel juletradition holdtes i hævd for fulde huse, og Pretty Maids' 30 år gamle hyldest til fremtiden blev leveret med punch, pomp og pragt.
Devilutions Krigsgud fik sig en dosis old school metal med Dirkschneider og Raven i Amager Bio.
Melankolien og indadvendtheden var fællesnævneren i Amager Bio torsdag i den forgangne uge, hvor Alcest og Anathema hver satte lyd på det smukke i det triste. Det slap begge bands ikke lige godt fra.
Trods sølvbryllup til næste år leverede Papa Roach en af deres mest velspillede og energiske koncerter på dansk jord nogensinde.
Intetsigende og identitetsløs opvarmning kunne ikke hindre Seether i at spille en god koncert. Det klarede den sydafrikanske trio helt selv.
Ligegyldigt hvor gammel man bliver, er der altid plads til forbedring. Det beviste Bad Religion i et næsten udsolgt Amager Bio mandag aften, hvor det hele lige var et hak bedre end for fire år siden i Den Grå Hal.
De mindre legender stod i kø søndag aften, hvor Dirty Days of Summer-festivalen kom godt fra start. Dios gamle bandmedlemmer gjorde god figur i supportnavnet Last in Line, men det var Testament, der trak det længste strå og slog fast, at frontmand Chuck Billy har thrashens bedste vokal.
Det var en af de bedre og mere interessante bandpakker, der ramte Amager Bio tirsdag, da Napalm Death leverede et formidabelt show. Bassist Shane Embury havde i den grad travlt, for han spillede også i to af de tre supportbands.
Efter 12 år vendte supergruppen Arcturus endelig tilbage. Desværre i et alt for mennesketomt Amager Bio, så det aldrig endte som en superkoncert. Men det var alligevel tæt på.