Der har været masser af både god og dårlig omtale af de canadiske post-punkere Preoccupations– tidligere kendt som Viet Cong. På Pavilion fandt de ikke deres egen personlighed, selvom leveringen var skarp.
Nogle gange ramler man ind i noget vidunderligt, når man skal dække et band, man aldrig har hørt om. Dette er ikke sådan en historie.
Touché Amoré leverede endnu engang en koncert i særklasse, og endnu engang takket være Jeremy Bolm, der synes at knuse sit eget hjerte, hver gang han går på scenen.
Myrkurs danske forbandelse blev endelig brudt, da hun gav en selvsikker og tryllebindende nattekoncert på den scene, hvor hendes livekarriere startede.
Baby in Vain kunne have været fredagens sidste fest. I stedet blev det musikalsk godnatlæsning inden turen tilbage til teltet.
Man måtte tage sig endnu en lur efter en sløj start på fredagens program med Skeletonwitch.
Selvom Michael Stanne & co. ind imellem har svært ved at finde storformen på plade, så fejler de sjældent live. Eminem prøvede at trække os videre, men intet slår Dark Tranquillity, når de er i deres es, som de var denne aften.
Oh Sees og Roskilde Festival var det fødte match. Synergien mellem californierne og publikum var helt unik under den timelange og højenergiske midnatskoncert på Pavilion.
En af årets mest dystre Roskilde-bookinger kunne godt have fortjent mere passende rammer, der vil have tilladt melankolske Chelsea Wolfe at brænde helt igennem.
Scour beviste, at det er et band for fremtiden, men også, at der er arbejde forude – og at de mangler en bedre forsanger.
Sidstedagen på Roskilde Festival 2018 er ikke så travl. Men Phil Anselmo kigger da forbi med Scour, Myrkur spiller folkesange, og Madball giver dig en på sinkadusen, inden du kan syre ud med De Underjordiske og Fribytterdrømme.
Of Mice and Men leverede en gedigen fadølsfest med tilpas folkelig appel.
Full of Hell fulgte i grind-kollegaerne fra Pig Destroyers fodspor, da de gæstede Pavilion fire timer senere på dagen. Det gjorde de udmærket, men mistede intensitet i løbet af den lidt for lange koncert.
Festivalgæsterne var altødelæggende for Oathbreakers forsøg på en ellers fremragende koncert. De ville have haft gavn af et klubshow, hvor både lyd og publikum kan kontrolleres.
Selvom Trap Them er et cool og credible band, lykkedes det dem aldrig at forløse koncerten på Roskilde Festival.
Johnson og Yamada levede op til forventningerne og skabte en af de bedste musikalske oplevelser på tredjedagen af dette års Roskilde Festival.
De stockholmske drenge fra Viagra Boys præsterede ikke at fortrylle trods det autentiske syretrip og det store publikumsfremmøde.
Bristol-bandet Idles sparkede Roskilde Festival i gang med en energisk udladning af en punkkoncert, der dog i længden var ensformig og fattig på gode sange. Men publikum tog varmt imod.
Torsdagsprogrammet på Roskilde byder blandt andet på black metal med en kvinde i front, eksperimental industrial, skallesmækkende punk og stoner-metal fra gode gale High on Fire.
Washington-dødsmetallerne Black Breath er i bogstaveligste forstand tilbage på benene, efter at bandets trommeslager for to år siden blev kørt ned og pådrog sig et kompliceret benbrud.